Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
551
Ligesom Paulsen misbilligede Frederik VI’s
Daniserings-planer i Aarhundredets Begyndelse, saaledes var han en bestemt
Modstander af ethvert Forsøg paa ved Tvangsforanstaltninger
at fortrænge det tyske Sprog i det sydlige Slesvig. Og
vedrørende det dansktalende Mellemslesvig med tysk Kirke- og
Skolesprog mente han, at man burde indskrænke sig til at lade
Skolerne meddele Undervisning ogsaa i Dansk, men for øvrigt indtil
videre lade alt bUve ved det gamle.
— »Selv der, hvor Dansk endnu lever i Folkemunde, bør
det offentlige Sprog, i det mindste endnu længe, vedblive at være
Tysk, fordi Befolkningen, som Følge af den tidligere Ordning, kun
paa Tysk har lært at forstaa og udtrykke alle højere
Religions-og Retsbegreber.«
For Nordslesvigs Vedkommende, hvor dansk Kirke- og
Skolesprog endnu havde holdt sig, stillede han derimod
gennemgribende Forslag om Indførelsen af dansk Rets- og
Øvrigheds-sprog, ligesom han ogsaa formente, at Dansk burde være det
almindelige Undervisningssprog i Haderslevs, Aabenraas og
Sønderborgs Realskoler.
Derpaa gik han over til en nærmere Paavisning af Slesvigs
statsretlige Stilling.
Kort og klart hævdede han, at Forbindelsen mellem Slesvig
og Danmark var af tinglig Natur; som gammelt Lensland var
Slesvig knyttet til Kongeriget ved en Realunion. Derfor kunde
det aldrig adskilles fra den danske Krone, skøndt den historiske
Udvikling havde ført med sig, at en administrativ
Inkorporation ikke havde fundet Sted. Arvefølgespørgsmaalet, der den
Gang ingen Aktualitet besad, strejfede han uden at udtale nogen
bestemt Mening, ligesom han ikke gik nøjere ind paa
Forfatnings-sagen. Det bør dog fremhæves, at han anbefaler særskilte
Landdage for hvert af Hertugdømmerne: Kun derved kan den
danskslesvigske Folkeejendommelighed komme til sin Ret.
Hvorledes modtoges denne upartiske Fremstilling?
Gennemgaaende med Uvilje eller Ligegyldighed, og det
baade fra tysk og dansk Side: Slesvig-Holstenerne undgik, saa
vidt muligt, at omtale dette for dem saa ubelejlige Skrift, og
denne Trafik har de fulgt lige op til Nutiden1); det varede 5—6
’) Det er saaledes karakteristisk, at Lornsens Biograf (Karl Jansen
„Uwe Jens Lornsen", Kiel 1872) i sin for øvrigt fortjænstfulde og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
