Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Vald. Vedel: Gjellerup, Minna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561 Karl Gjellerup: Minna.
heder og forekommer Erindringen som Aar. Saaledes udjævner
Tiden og stiller paa rette Plads, vejer Dagene og tæller dem ikke.
Gjellerups Erindringsfortælling har samme jævne Tempo. De
afgørende Epoker smaatskæres og udstykkes, det øvrige
sammentrænges og forkortes; men Stilen skifter ikke Karakter, og Læserens
Spænding vedligeholdes temmelig jævnt, uden stærk Stigen og Dalen.
Bogens Grundtone bestemmes yderligere ved Fortællerens
Person og Stilling. Det er en naturlig og let Stil, der kan være
flov, naar den lidt snakkesalig og velbehagelig breder sig med
journalistiske Vendinger og Vittigheder, men som gaar paa
med frisk Livlighed og tager om Tingene med et lykkeligt
Greb. Vil man i Tonen og Stilen søge Manden, da ser vor
Polytekniker ud til at være en kæk ung Mand, med et vist sundt
og praktisk Blik paa Verden, en ret fin Skønhedssans og et
normalt godt Hjærte. Noget naivt og — hvad skal jeg kalde det? —
profant — foruden nogen Selvtilfredshed — sporer man let hos
ham. Han er et Menneske, der tager Verden som den er, ikke
revolterer og temmelig leddeløs lader sig flyde med; der ser
Verden lige paa og paa samme Side som de fleste, derfor i
Grunden temmelig overfladisk, og navnlig ikke gransker dybt i
Hjærterne. Men det er tillige Elskeren, som skriver. Det lægger
en Tom af Ømhed og Kærlighed i Fortællingen; uden Udbrud
bliver den varm og lyrisk, hele Dagen én Hyldest til Minna. Og
der er en Forelskelsens Kælen i Udarbejdelsen, en andagtsfuld
Fordybelse i de kære Minder, som plejes og fremelskes. Denne
sitrende, modtagelige Stemningstilstand og den gerrige Opsamlen
af Smaatræk er maaske det, som skaber Fortællingens største Charme.
Rammen danner sachsisk Schweiz, senere det gammeldags
hyggelige Dresden. Stedomgivelserne skildres som kære, gamle
bekendte, der har været Vidner til saa megen Lykke og Skæbne
for Fortælleren; han har levet sig ind i Egnens Naturfysiognomi
og forstaaet dens ejendommelige Skønhed, og med hver Situation,
hver Stemning i hans Kærligheds Historie er et Naturindtryk
smeltet sammen, der manes frem i enkelte, valgte Billedstumper
og tit med træffende Lignelser; og Dresdnerstadens og
Dresdner-livets Sjæl er fremluret med Elskerens Opmærksomhed og Lydhørhed.
Ti det er Minna, Fortælleren genfinder i Naturen, og
Naturen igen i hende. Han forstaar og studerer hendes Væsen
i det tarvelige, uordentlige Hjem, i Dresdens Smaagader og
Sachsens Bjærgskove; — hendes Øjnes gulgrønne Straaler paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
