- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
562

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Vald. Vedel: Gjellerup, Minna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

562 Karl Gjellerup: Minna.

brun Grund er som Bækken i en skyggefuld Skovkløft, hvor
dæmpede Solglimt lege paa Bunden og Vandet skifter under
Løvets og Skyernes Bevægelser. Hun er en Natur, en Plante.
Hun bevæges ikke af fri Vilje, men bandler som hun maa, føier
ogsaa som en Fatalist. Vanekær og dybt trofast som hun er, er
hun helt vokset sammen med sin Fortid; derfor er hendes Væsen
fuldt af alle de Modsigelser, som kun Personlighedens Arbejde
paa sig selv kan hæve. Opdragelsen i et daarligt og opløst Hjem
hænger ved hende. Hun er oplært til Smaaløgn og hun er fuld
af Halvløgn, — Lyst til at gaa Omveje, til at skjule. Koketteri
er hende halv Natur, og hun lægger temmelig bevidst sine Planer
overfor Polyteknikeren — mere end Fortælleren selv ret ser det —;
hun har en sørgelig Forfarenhed i at balancere i vanskelige
Situationer — saaledes den Aften, hun, endnu raadvild, er sammen
med sine to Bejlere; hun er koldblodig og praktisk midt i baade
Sværmeri og Fortvivlelse; og hvor ikke hendes Elskov adler hende,
er der noget vist ufint, næsten kynisk over hende, som da hun
krammer ud med sin Familjemisére, eller i hendes aabenlydte
Velbehag over Smedens grove Legemsskønhed. Men saa er der
en saadan nøjsom Ømhed og Hengivelse i hende, en fintfølende
Samvittighedsfuldhed og en saadan ren Vilje til at gøre det rette,
endelig en rørende Troskab, som er helt helgenagtig.

Denne Troskab er hendes Skæbne, — hvad der er fint
tænkt. Og i den Ugenerthed hvormed Handlingen er ledet, kan
der vel være nogen Ubehjælpsomhed, men ogsaa et meget
berettiget parti-pris. I Stedet for den konventionelle Ængstelighed i
at motivere ydre Sandsynlighed og udelukke, hvad der ligner
Tilfældighed og Vilkaarlighed — noget, som lammer Handlingens
Gang og nødvendiggør et kedeligt Apparat — kræver G., at Læseren
skal kunne se ud over slige Smaating, kunne acceptere det
usandsynlige eller dog tilgive det for Indholdets Skyld. Lige fra først
til sidst vrimler det af Sammentræf; — det sidste, da to Mennesker
efter mange Aars Forløb hver for sig tager ud en Dag for at gense
en kær Plet og nu træffes dér igen, kalder Forf. selv for næsten
overnaturligt. Men værre et- det, at selve den fremkaldte Situation
i Bogen lider af Unaturlighed. Forholdet mellem Minna og den
danske Maler, hvorefter hun selv skal kunne føie sig fri, men dog
kunne bindes med en Slags Ret, naar han finder for godt, synes
ikke let at forstaa, og heller ej Steffensens Handlemaade. Men
Situationen én Gang given, synes Minnas Valg aldeles troligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free