Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
Aristokratisk Radikalisme.
Naar hersker Kulturtilstand? Naar Menneskene i et
Samfund stadigt arbejde paa at frembringe enkelte store Mennesker.
Af dette højeste Formaal følge alle de andre. Og hvilken
Tilstand er længst borte fra Kulturtilstand? Det er den, i hvilken
Menneskene instinktivt og med forenede Kræfter vanskeliggøre
store Menneskers Opstaaen, idet de dels forhindre Opdyrkningen
af det Jordsmon, som udfordres for at det geniale kan skyde
op, dels haardnakket bekæmpe alt genialt, der opstaar iblandt dem.
En saadan Tilstand er længere fra Kultur end det rene Barbaris.
Men findes der en saadan? vil maaske én eller anden
spørge. De fleste mindre Folkeslag ville kunne læse sig Svaret til
i deres Fædrelandshistorie. Man vil der, alt som »Dannelsen«
stiger, se det Dannelsesklima brede sig, i hvilket Geniet ikke
trives. Og dette er saa meget betænkeligere som det synes, at i
de moderne Tider, i de Racer, som nu have delt Magten paa
Jorden imellem sig, er Statssamfund paa et Par Millioner eller
nogle Par sjældent talrige nok til at frembringe Aander af allerførste
Rang. Det ser ud, som destilleredes Genierne først ud af en Snes
eller nogle Snese Millioner Mennesker. Des mere Aarsag var der
for de mindre Samfund til at arbejde af yderste Ævne paa Kultur.
Man er i den nyere Tid fortrolig med den Tanke, at
Maalet, for hvilket det gælder om at arbejde, er Lykke, alles
eller dog de flestes Lykke. Hvori Lykken bestaar, ses sjældnere
overvejet og dog lader det Spørgsmaal sig ikke afvise, om ikke et
Aar, en Dag, en Time i Paradiset er mere Lykke end et Liv i
Kakkelovnskrogen. Men ligemeget. Saa fortrolig man er med
Forestillingen om at bringe et helt Land, en Menneskemængde
Ofre, saa urimeligt synes det, at et Menneske skulde være til for
enkelte andre Menneskers Skyld, kunde have til Pligt at indvie
dem sit Liv for derved at fremme Kulturen. Men paa
Kultur-spørgsmaalet, hvorledes det enkelte Menneskeliv faar højest Værd
og størst Betydning, maa dog Svaret lyde: Derved at det leves til
Fordel for de sjældneste og værdifuldeste Eksemplarer af
Menneskeslægten. Saaledes vil den enkelte ogsaa udrette mest for at de
flestes Liv bliver mere værdifuldt.
I vore Dage betyder en saakaldt Kulturinstitution en
Indretning, i Kraft af hvilken de dannede gaa frem i sluttet Række
og kaste alle ensomme og genstridige, hvis Stræben er rettet paa
højere Formaal, til Side; selv hos Videnskabsmændene mangler
derfor i Reglen al Sans for den vordende Genius og enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
