Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577 Aristokratisk Radikalisme.
Følelse for det samtidige og stræbende Genis Værdi. Derfor har
til Trods for det uomtvistelige og rastløse Fremskridt paa alle tekniske
og fagvidenskabelige Omraader Betingelserne for Storhedens
Opstaaen saa lidet forbedret sig, at Uviljen mod det geniale snarere
har tiltaget end aftaget.
Af Staten kunne de fremragende Individer ikke vente
meget. Den gavner dem sjældent ved at tage dem i sin Tjæneste;
den gavner dem kun sikkert ved at skænke dem fuld
Uafhængighed. Alene virkelig Kultur vil modarbejde, at de for tidligt blive
trætte eller udtømte, og vil skaane dem for den oprivende Kamp
mod Dannelsesfilisteriet.
Nietzsches Værdi beror paa, at han er en saadan
Kulturbærer: en Aand, der selv uafhængig meddeler Uafhængighed og
som vil kunne blive for andre den frigørende Magt, som
Schopenhauer i hans Ungdom var for ham.
II.
Fire af Nietzsches Ungdomsskrifter føre Fælles-Titlen:
Ikke-tidssvarende Betragtninger, en Titel, der er betegnende for hans
tidligt fattede Forsæt at gaa mod Strømmen.
Et af de Omraader, paa hvilke han har vendt sig mod
Tidsaanden i Tyskland, er Opdragelsens, idet han paa ubændig
Maade har fordømt den hele historiske Opdragelse, af hvilken
Tyskland er stolt og som man i Reglen alle Vegne anser for
ønskelig.
Hans Grundanskuelse er den, at det, der hindrer Slægten i
at aande frit og ville med Kækhed, er, at den slæber en altfor
lang Fortid efter sig som en Kugle om Benet. Han mener, det
er den historiske Opdragelse, som hindrer Slægten baade i at
nyde og i at handle, idet deq, der ikke kan samle sig og
leve helt i Øjeblikket, hverken selv kan føie Lykke eller udrette
noget, der gør andre lykkelige. Uden Ævne til at føie uhistorisk,
ingen Lykke. Og ligedan hører til al Handlen Glemsel, eller
rettere Ikke-Viden af det forbigangne. Glemselen, det uhistoriske
er som den indhyllende Luft, den Dunstkreds, i hvilken der alene
kan opstaa Liv. Man tænke, for at forstaa det, paa en Yngling,
der gribes af Lidenskab for en Kvinde, eller paa en Mand, der
gribes af Lidenskab for en Opgave. For dem begge eksisterer
hvad der ligger bag dem ikke mere — og dog er denne Tilstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
