Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Aristokratisk Radikalisme.
den mest uhistoriske, som kan tænkes, den, i hvilken enhver
Handling, enhver Stordaad undfanges og fuldbringes. Nu gives
der, mener Nietzsche, analogt en vis Grad af historisk Viden, som
er ødelæggende for et Menneskes Handlekraft, fordærvelig for et
Folks frembringende Ævne.
Man hører den lærde tyske Filolog, hvis Iagttagelser
mest har gældt tyske lærde og Kunstnere, igennem dette
Ræsonnement. Ti at den tyske Købmandsstand eller Bondestand,
det tyske Militær eller Tysklands industridrivende skulde lide
under et Overmaal af historisk Dannelse vilde det være urimeligt
at antage. Imidlertid turde selv for tyske Forskeres, Digteres og
Kunstneres Vedkommende det onde, hvortil her henpeges, være
af den Art, at det ikke lader sig afhjælpe ved den blotte
Afskaffelse af historisk Undervisning. De, hvis Frembringelsesdrift
den historiske Viden hæmmer eller dræber, vare forud saa
afmægtige og uvirksomme, at Verden ikke vilde være bleven beriget
ved deres Produktion. Og hvad der lammer, er jo desuden ikke
saa meget den uensartede Masse af død historisk Kundskab (om
Regeringshandlinger, politiske Skaktræk, Krigsbedrifter,
kunstneriske Stilarter o. s. v.), som Kendskaben til enkelte store Aander
i Fortiden, i Sammenligning med hvis Gerning alt, hvad Individet
kan yde, synes af saa forsvindende Betydning, at det bliver
ligegyldigt, om dets Arbejde kommer til Verden eller ej. Goethe alene
kan bringe en begyndende tysk Poet til at fortvivle. Men en
Herodyrker som Nietzsche kan ikke konsekvent ønske Kendskaben
til de største formindsket.
Mangelen paa kunstnerisk Mod og aandelig Dristighed har
sikkert dybere liggende Aarsager, fremfor alt: den Nedbryden af
Individualiteten, som den moderne Samfundsorden fører med sig.
Stærke Mennesker taale en stor Sum af Historie uden at blive
uskikkede til Livet.
Hvad som imidlertid er interessant og betegnende for
Nietzsches hele aandelige Standpunkt, er hans Undersøgelser over,
i hvilken Grad Livet overhovedet kan anvende Historien.
Historien tilhører efter hans Opfattelse den, som kæmper en stor Kamp,
og som behøver Forbilleder, Lærere, Trøstere, men ikke finder dem
i sin Samtid. Uden Historien vilde det Højdedrag af store
Menneskers store Øjeblikke, som gaar igennem Aartusender, ikke
kunne staa levende og klart for mig. En, som ser, at kun
omtrent en hundrede Mennesker hidførte Renæssancens Kultur, vil f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
