Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Aristokratisk Radikalisme.
kaldes Dannelse og som i Virkeligheden »kun er Form, tilmed
daarlig Form og Uniform.«
Nietzsche angriber den Opfattelse, ifølge hvilken den
historisk dannede staar for Bevidstheden som den retfærdigst dømmende
af alle. Man ynder den Historiker, der tilstræber ren Indsigt, af
hvilken intet følger. Men der gives mange ligegyldige Sandheder,
og det er en Ulykke naar hele Batailloner af Forskere kaste sig
over dem, selv om disse snævre Hoveder er ærlige Karakterer.
Man betragter den Historiker som objektiv, der maaler Fortiden
mod sin Samtids Yndlingsmeninger, den som subjektiv, der ikke
anser disse Meninger for Mønstre. Man tror den mest kaldet til
at fremstille et Moment af Fortiden, hvem dette slet ikke angaar.
Men kun den, der bygger med paa Fremtiden, begriber hvad
Fortiden var, og kun omdannet til Kunstværk kan Historien
vedligeholde eller endog vække Instinkter.
Som den historiske Opdragelse nu drives, meddeles en saadan
Mængde af Indtryk, at Sløvhed bliver Følgen, en Følelse af at
fødes gammel i en gammel Slægt — og det skøndt ikke 30
Menneskeliv, hvert beregnet til 70 Aar, skille os fra vor
Tidsregnings Begyndelse. — Og hertil knytter sig den uhyre Overtro
paa Verdenshistoriens Værd og Betydning. Evindeligt gentages den
Schillerske Frase: Die Weltgeschichte ist das Weltgericht, som om
der kunde gives nogen anden historisk Domstol end Tanken, og
haardnakket har den Hegelske Opfattelse af Historien som
Guddommens stedse tydeligere Selvaabenbaring holdt sig, kun at den
efterhaanden er bleven til den bare Beundring for det heldige
Udfald, til Godkendelse af et hvert som helst Faktum, det være
nok saa brutalt. Men Storhed har intet at gøre med Resultatet
og det heldige Udfald. Demosthenes, der talte forgæves, er større
end Filip, der altid vandt. Alt betragtes i vore Dage, naar det
blot er en fuldbyrdet Kendsgerning, som i sin Orden; selv naar
et Geni dør i sin blomstrende Alder, finder man Beviser for at
det døde i rette Tid. Og den Smule Historie, vi have, betitles
Verdensprocessen; man bryder, som Eduard von Hartmann, sit
Hoved med at udfinde dens Oprindelse og endelige Maal — hvad
der turde være Tidsspilde. Hvorfor du er til, tænker Nietzsche
som S. Kierkegaard, kan ingen i Verden sige dig forlods; men
da du nu en Gang er til, saa søg at give din Tilværelse en Mening
ved at sætte dig saa højt og ædelt et Maal som du kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
