Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Den sidst.® Dag.
af et lidebefindende, forklarede jeg. Ejeren opfordrede mig venligt
til at gaa ind i hans private Kontor. Men dér forekom mig saa
mørkt og der lugtede nymalet ... jeg afslog høfligt, drak lidt Vand,
og bad om jeg blot maatte blive siddende. Det vilde snart være
forbi! — tilføjede jeg, og smilede ved mig selv over den
Dobbelthed, som laa i Ordene.
Kunder kom og gik. For ikke at henlede Opmærksomheden
paa mig i min tvungne Stilling — jeg var stadig ligesom lænket
ved svære Vægtlodder til Stolen — gav jeg mig til at blade i en
Mappe med Fotografier. De mægtede ikke at afvinde mig den
fjærneste Interesse. Ikke et af disse Blade — Gengivelser efter
hjemlig og udenlandsk Kunst — formaaede at fængsle min
Opmærksomhed, at lægge Beslag paa min Fantasi. Jeg var ligesom
valen indeni; bagved Billederne stod der stadig noget, som jeg
følte vilde gribe mig i yderste Grad, hvis det kom frem i Billederne
... men det kom ikke frem! Værre gik det med Portræterne, da
jeg søgte til dem. Det var en Række tomme Masker — ligegyldige
eller karrikerede Træk, Venners saa vel som Modstanderes. Værst
var det med Skuespillerne — allerværst med Skuespillerinderne.
Jeg blev ækel, tung, sløv; jeg støttede Hovedet i min Haand, skød
det hele Portræt-Galleri til Side, og lod mine Øjne, stadig med en
indre smærtelig Fornemmelse, glide søgende langs Boghylderne.
Ikke en Bog, som jeg kunde tænke mig, at jeg nu gad
læse, kunde have godt af at læse, kunde søge Trøst, Oplivelse,
Kundskab i. Fra Bind til Bind stirrede jeg paa disse Bogrygge
— sirlige, nitide eller ganske jævne Rygge. Da jeg kom til mine
egne, holdt jeg Haanden for Øjnene. En pinlig Undseelse greb
mig. Havde jeg kunnet se mig selv spasere nøgen forbi derude
paa Gaden — jeg havde ikke forekommet mig ynkværdigere, mere
latterlig, mere hjælpeløs.
Jeg tvang mig hastig til at søge mellem Skolebøgerne. Jeg
kom til at smile ved den Lærdom, som deri indeholdtes.
Uvilkaarlig gik en Skoleramse mig igennem Hovedet — og atter en
og atter en . . . dumt, meningsløst! Saadan noget stopper man
Barnets Hjærne med; og naar det da kniber en Gang for den voksne,
saa staar han dér: amnis, axis ... abracadabra!
Mellem Skolebøgerne, i en ensformig, sortlakeret Række for
sig, stod Biblerne, de større, tykke, og de mindre Testamenter.
Jeg gav en af Kommis’erne et Vink og bad ham række mig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
