Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
Den sidste Dag.
skillelsen, Farvellet, Smaerten tage sin Begyndelse. Smærtefri vilde
jeg være — blot en Timestid — to endnu. Altsaa: hvorhen?
Jeg var sulten — inderligt fastende flov. Nu mærkede jeg
det. Og jeg sagde til mig selv: Du véd, at du skal dø — du er
aldeles overtydet om, at du kun har Eftermiddagen og Aftenen
tilbage! Men mon ikke den Nedslaaethed, Angest og Uro — som
har fulgt dig lige indtil nu — mon den ikke vilde være bleven
betydelig formindsket, hvis du havde spist dig et godt Maaltid Mad,
i Stedet for at tænke saa meget paa at »ordne dine Affærer« —
som dog ikke er bleven ordnede?
Jeg var ikke langt fra at slaa en gemytlig Tone an indeni
mig ved Tanken paa et dækket Bord, en hvid Serviet, et blankt
Glas. Jeg laa jo ikke i min Sæng, vaandefuld, opgivet, udmagret,
maaske med den kolde Sved allerede udbredt over mine
ubevægelige Lemmer. I den Tilstand kan man sagtens fæste Blikket
blot paa det hinsides med Udelukkelse af al jordisk Fristelse ...
et Glas Vin, en Bet Kød! Jeg syntes, da jeg var sluppen ud af
Kirken, at jeg ligesom havde vundet nogle Timers Forspring. For
hvad og for hvem — derpaa turde jeg ikke tænke. Jeg turde i
det hele taget ikke give mig til at tænke. Det var der Fare ved.
Derfor: hen paa den bedste Restauration!
Jeg kom ind. Over-Opvarteren, som ikke i lang Tid havde
set mig, bukkede med denne smilende Fortrolighed, der baade
indeholder en Opmuntring og en lille Bebrejdelse.
Er der Gæster inde i det sidste Værelse? spurgte jeg,
medens han hjalp mig Tøjet af.
Nej — det er ledigt endnu! Ønsker De at spise alene?
spurgte han og præsenterede mig Kortet.
Ja helst! Rul ned derinde og tænd Lysene. Jeg vil have
Suppe, Fisk og en Kødret — saa kan De selv vælge, som De synes!
Han tog sin forniklede Blyantsholder og noterede paa en
Seddel; hvorefter han saa’ spørgende deltagende hen imod mig:
Undskyld, har Herren været syg? ... De ser ikke rask ud!
Jeg er heller ikke ganske vel! Men Appetit har jeg dog...
skynd Dem nu blot! —
Straks! Saa er det vel bedst, at vi tager ... her gjorde
han en velvillig Bøjning med Hovedet og sagde: Der er en
Sneppe endnu! —
Trods min Utaalmodighed maatte jeg smile. Jorden drejer
sig om sin Akse; Tingenes og Menneskenes Kredsløb fuldbringes;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
