Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: En dejlig Dag. Fortælling fra en Krog i Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Børn, Børn, tyssede hun: Børn ...
De ni var efterhaanden stimlede sammen paa det vaade Gulv
og fo’r hujende og særdeles forstyrrede op og ned ad Ryggene
paa hinanden: de forstod, at der var Tale om Mad, om rigelig Mad.
— Emmeline — lys os, sagde Fru Etvøs; det er denne Vej
— værsgod — denne Vej ... ja vi er jo ikke forberedte ...
I Køkkenet havde Silla Bleer til Tørring paa fire Snore.
— Aa — Silla har nok lidt Smaastykker til Vask, lo Fru
Etvøs og begyndte i sin Forlegenhed at pille de halvvaade
Smaastykker ned, midt i Køkkenet.
— Det var Komfuret ? spurgte Madam Brofeld kun.
— Ja, lys, Emmeline, lys–-
Emmeline holdt Lyset hen over et spinkelt »Stativ«, der
mestendels var dækket af nogle underlige Sækkelærreder, som Silla
benævnede Forklæder — det var Komfuret.
Fire Huller, sagde Madam Brofeld, der saå ned paa Ildstedet
med sine bekymrede Øjne.
— Ja, det er lidt rustent — lys Emmeline — det er lidt
rustent, sagde Fru Etvøs, hvis Hjærte var helt snøret sammen: hun
syntes, denne fremmede Kone saå deres Fattigdom lige ind i Sjælen
foran dette ubrugte og vanrøgtede Komfur:
— Det er lidt rustent ... (Ringene paa de tre af Hullerne
var ganske røde, de nøjedes med at koge paa det ene Hul hos
Etvøs’) ... t
— Men — Porcellæn har vi, sagde hun pludselig fuldkommen
umotiveret; et fuldstændigt Stel til atten, det Kronbergske Stel,
blev hun ved, klamrende sig til Stellet, det Kronbergske Stel, helt
slaaet til Jorden foran dette røde Komfur:
— En Brudegave, sagde hun, fra det Kronbergske Hus.
Og hun begyndte pludselig at tale om det Kronbergske Hus,
hvor hun havde været som en Datter (Fru Etvøs havde været der
som Guvernante) da den gamle Greve levede og de rejste — ivrigt
og febrilsk, pralende, i én Strøm, som vilde hun pynte op med
alle de Kronbergske Aner i sit tomme Køkken.
— Ja, saa Godnat, sagde Madam Brofeld, hvis Martyrium
den grevelige Familje Kronberg ikke syntes at sprede; jeg møder
Klokken syv.
— Godnat — lys Emmeline — lys.
— Godnat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
