- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
711

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

frit Land, fordi dets Indbyggere have Del i Lovgivningen. Vel
maa der i ethvert borgerligt Samfund være en højeste Magt; men
derfor behøver ikke en Del af Riget at herske over de andre
Dele1). — Denne Pennefejde fik en ejendommelig Afslutning.
Nogle ivrige Frihedsmænd bortførte Hamiltons Modstander, Præsten
Seabury, som Fange og overfaldt det Trykkeri, fra hvilket hans
Skrifter vare udgaaede. Dette vakte stor Harme, ikke blot hos
det engelske Parti, men ogsaa hos Oppositionen. Hamilton
sluttede sig selv til Militsen, da den forfulgte dem, som vilde ende
Debatten paa saadan Vis. Men i øvrigt var nu den fredelige
Forhandlings Tid forbi. Det første Blod var allerede flydt ved
Lexington og Bunkers Hili (April og Juni 1775), og Kampen var
snart i fuld Gang. Hamilton og flere andre studerende fra Kings
College vare med at erobre nogle Kanoner fra et Fort udenfor
Byen. De deltog i de frivilliges Øvelser, og ivrige militære
Studier afløste for Hamilton de tidligere fredelige Studier. Efter
at have underkastet sig en Eksamen blev han udnævnt til Kaptajn
ved et Batteri, som Staten New-York udrustede. Den unge Kaptajn
(ikke tyve Aar gammel!) tildrog sig snart ved sin Iver og
Dygtighed de kommanderende Generalers, særligt Washingtons,
Opmærksomhed. Han blev Oberstlieutenant, og Washington gjorde
ham til sin Adjutant og Sekretær. I Hæren gik han under Navn
af »den lille Løve«; Washington kaldte ham gærne »my boy«.
Det nøje Forhold, som nu var knyttet mellem de to udmærkede
Mænd, varede hele Livet igennem, skøndt et lille Sammenstød
gjorde, at Hamilton i Aaret 1781 forlod Washingtons Stab for igen
at overtage en aktiv Kommando.

Hamiltons Stilling i Washingtons Nærhed gav ham Lejlighed
til at følge de militære og de politiske Forholds Udvikling paa
nært Hold og fra et ophøjet Stade. Han fik et dybt Indtryk af
Nødvendigheden af en fast Ordning af Staternes fælles Anliggender.
Ofte maatte — under de ydre og de indre Vanskeligheder — den
Mulighed komme frem for ham, at Udfaldet ikke vilde blive godt.
I et Brev til sin Forlovede skrev han paa denne Tid, at hvis det
skulde gaa galt, vilde de bosætte sig i Sveitz; kun i et frit
Land kunde de tænke sig at bo.

’) Disse Smaaskrifler findes i 2. Del af Hamiltons samlede Værker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free