- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
712

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Midt under Krigens Sysler og Anstrængelser drejede hans
Tanker sig om, hvorledes Unionen mellem Staterne kunde
ordnes og befæstes. I et Brev til Duane, Medlem af Kongressen
for New-York, af 3. September 1780, udvikler han, at Kongressen
mangler Magt paa Grund af Enkeltstaternes af misforstaaet
Fri-hedsaand udsprungne Skinsyge. Kongressen er bleven afhængig
af Enkeltstaterne i Stedet for at staa over dem. Det er en
Selvmodsigelse, at den har udøvet nogle af de vigtigste
Suverænitetsrettigheder: Udstedelsen af Uafhængighedserklæringen, Oprettelsen
af Hær og Flaade, Udsendelsen af Mønt, Alliancen med Frankrig
o. s. v. — og saa dog ikke har besiddet Myndighed til at skaffe
det fornødne for at føre Krigen til Ende! Hvis Kongressen ikke
selv vil tiltage sig den Myndighed, som aabenbart i Grunden
allerede er overdragen den i Følge Forholdenes Natur, maa der
sammenkaldes en Forsamling af Udsendinge fra alle Staterne,
som med besluttende Myndighed kan vedtage en ny Ordning,
særligt Oprettelsen af en kraftig udøvende Magt, og Folket maa
beredes til at gaa ind paa dens Afgørelser ved vækkende populære
Skrifter. Unionsregeringen skulde da have Suverænitet med Hensyn
til Krigsvæsen, Handelspolitik, Toldvæsen og Møntvæsen.

Her blev for første Gang den Tanke udtalt, paa hvilken
Unionsforfatningen kom til at hvile. Det geniale i dette Brev,
som Hamilton efter eget Sigende skrev i sit Telt midt i en Hær,
der snarere kunde kaldes en Pøbelflok, en Hær, som manglede
Klæder, Proviant, Penge, Moral og Disciplin, — det geniale ligger
i Tanken om, at Unionen grundes paa hele Folkets, ikke blot
paa Staternes, Tilslutning. Elementerne i den nordamerikanske
Unionsstat skulde være de samme som Elementerne i
Enkeltstaterne. »Den nationale Magts Strøm skal«, som Hamilton et
andet Sted udtrykker sig, »flyde umiddelbart fra al lovlig Autoritets
Kilde«. I hver Borgers Sind skal Unionen slaa Rod. Det var
denne Tanke, der førte til at grunde Unionens, lige som
Enkeltstaternes Suverænitet paa den almindelige Valgret, og som førte
til Dannelsen af en Forbundsstat i Stedet for det tidligere
Statsforbund. Enkeltstaten skulde ikke være Mellemled mellem
Individet og Unionen, men Individet skulde som Borger leve
umiddelbart i begge, ligesom det lever umiddelbart baade i
Familje, Kommune og Stat. — Denne Tanke betegner en stor
politisk Opdagelse. Hverken Oldtid, Middelalder eller den senere
Tid kendte noget ganske tilsvarende. Siden er den sveiziske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free