Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trykkes saaledes: der fandtes en grundigere Form for Forbindelsen
afEnhed o g Frihed, end der hidtil var fundet. I Oldtidens
Republiker var der borgerlig og politisk Frihed; men det syntes, som
om Historien havde godtgjort, at denne Frihed kun kunde bestaa
med et begrænset Landomraade. Saa snart et stort Rige skulde
dannes, maatte Friheden forsvinde for Enheden. Ja, selv i de
antike Republiker var den individuelle Frihed paa mange Maader
stærkt beskaaret, for at Statens Enhed ikke skulde lide. Mon te
s-quieu lærte udtrykkeligt, at den republikanske Forfatning kun
var mulig ved et begrænset Landomraade. Kun dér kunde den
Enhedsfølelse, den umiddelbare Opgaaen i de fælles Interesser
op-staa, som den republikanske Regeringsform forudsætter. Alle
Borgere kunde tage Del i Sagernes Afgørelse1). Frederik den
Store ytrede i Aaret 1782 til den engelske Gesandt i Berlin, at
han var overbevist om, at den amerikanske Union ikke kunde
bestaa længe i sin republikanske Form; allerede Landets store
Udstrækning vilde være en Hindring, ti en republikansk Regering
har aldrig eksisteret længe, hvor Territoriet ikke var begrænset og
koncentreret2). Endnu i vort Aarhundrede er det ofle af
europæiske Forfattere blevet udtalt, at kun Monarkiet kunde være
Form for en omfattende Statsorganisme8).
Det var en Indvending, som Unionens Modstandere ikke
undlod at benytte sig af. Frihedens Sag var for disse knyttet til
Enkeltstaternes absolute Suverænitet. Hamilton svarer, at
Montes-quieu kun kendte Oldtidens smaa Republiker, og at Historien
endnu ikke havde vist nogen Anvendelse af
Repræsentationssystemet i et stort Land med republikansk Forfatning. Oldtidens
Republiker forudsatte alle Borgernes personlige Deltagelse i
Sagernes Afgørelse og kendte kun Repræsentation i meget
indskrænket Omfang. Hvis man altsaa vil beraabe sig paa Montesquieu,
maa man være saa konsekvent at forlange flere af de største
nordamerikanske Enkeltstater delte; ti de er for store til at være
Republiker i den Betydning, i hvilken Montesquieu tog dette Ord.
Tillige overse de, at denne udtrykkeligt anbefaler et Forbund mellem * *)
*) Esprit desXois. III, 3, kfr. IX, 1.
’) Bancroft: History of the Constitution of the United Staten. I. p. 71.
*) Se f. Eks. Hegel: Philosophie der Geschichte. 3. Aufl. p. 379. —
J. N. Madvig: Blik paa Oldtidens Statsforfatninger. (Universitetsprogram).
København 1840. p. 12 og 21.
Tilskueren. 1889. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
