Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frie Stater som eneste Middel til at udstrække den republikanske
Forfatning over et større Omraade. Et saadant Forbund er nu
prøvet i Amerika og har vist sig utilstrækkeligt. Det har vist sig,
at hvis det er Alvor med at give Unionen Styrke og Varighed,
maa Forbundsmagten ikke baseres paa den gode Vilje hos
Enkeltstaternes Regeringer, men den maa kunne udøve sin Suverænitet
umiddelbart over alle Borgere, lige saa vel som Enkeltstaterne
gøre det. Det gælder blot om at fordele Rettighederne mellem
Unionen og Enkeltstaterne, saa at intet Sammenstød bliver muligt.
Men Unionens Myndighed maa tilsidst udspringe af samme Kilde
som Enkeltstatsregeringernes Myndighed: fra selve Folkets Vilje.
Enheden maa udspringe af selve Friheden1); saa vil den ikke vise
sig at være fjendtlig mod denne, og saa vil den være stærk nok
til at kunne lade de mindre Kredse bestaa uden at absorbere
dem. Et stort Samfund vil meget lettere lade Selvstyrelsen
blomstre end et lille. Et enkelt Parti kan ikke saa let tilrive sig
en udelukkende og stadig Magt i et stort som i et lille Land,
naar Institutionerne blot ere tilstrækkeligt frie. Kun
Retfærdigheden og det almene Vel ville kunne samle meget store Majoriteter
i et Land af stor Udstrækning.
En anden Hovedtanke, som fremtræder i »The Federalist«,
er, at en konservativ Tendens i Forfatningen er meget vel
forenelig med frie og republikanske Institutioner. Ligesom den
amerikanske Unionsforfatning er karakteriseret ved Forbindelsen
af Enhed og Frihed, saaledes er den ejendommelig ved
Forbindelsen af Fasthed og Frihed, dg har netop i den nyeste
Tid vakt Opmærksomhed hos konservative Forfattere.
Unionsforfatningen hviler paa Folkets Suverænitet. Hamilton
lagde stor Vægt paa, at det i Indledningen til Forfatningen kom
til at hedde: »Vi, de forenede Fristaters Folk, anordne og oprette
denne Forfatning«. Forfatningen var for saa vidt grundet ikke
blot paa Folkets Magt, men ogsaa paa Tillid til den Maade,
hvor-paa Folket vilde bruge denne Magt. »Ligesom der«, siger *)
*) I del tyske Rige er den almindelige Valgret indført som nødvendigt
Middel til at styrke Rigets Magt overfor Enkeltstaterne. Smign. B i s m a r c k:
Reden. III. p. 194. Men medens man i Amerika har ladet Enheden
bestaa, for saa vidt den var forenelig med Friheden, er man i Tyskland
gaaet den omvendte Vej, idet Friheden kun faar Lov til at bestaa, for
saa vidt den er forenelig med den stramme Enhed, som det nye Riges
Bestaaen og Magt synes at fordre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
