Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rette, at der ingen Frihed er, hvor den dømmende Magt ikke
sondres fra den lovgivende og udøvende. —
De vigtigste af de her nævnte Grundtanker har Hamilton
selv fra først af undfanget. De andre (særligt den om Senatets
Sammensætning) har han antaget og søgt at begrunde dem. Kun
nogle faa Bestanddele af det rige Indhold i »The Federalist* ere
her fremdragne. Om en hel Række mere underordnede Punkter
finder man udførlig og klar Begrundelse i det mærkelige Skrift.
Man maa ønske de europæiske Folkeslag, at den Tid maa komme,
da deres konservative Partier ville støtte sig til en saa klar, sund
og folkelig Tankegang som den, der gaar igennem »Federalisten«.
Bogen er en i sin Art enestaaende Forbindelse af et statsfilosofisk
Arbejde og et Agitationsskrift. Men sjældent er et Agitationsskrift
fremtraadt i en saa ren og ædel Form. For at give en
Forestilling om det ophøjede Standpunkt, fra hvilket dets
Hovedforfatter saa paa den saa stærkt spændte Situation, under hvilken
det ikke manglede paa grove og hadefulde Ord fra begge Sider,
skal jeg anføre en Udtalelse fra det første Nummer.
»Blandt de frygteligste af de Hindringer, som den nye
Forfatning vil have at overvinde, vil man let bemærke den aabenbare
Interesse, som en vis Klasse af Mænd i enhver Stat har af at
modsætte sig alle Forandringer, som kunde medføre en
Formindskelse af den Magt, Indtægt og Indflydelse, de besidde ved deres
Embeder under Statsinstitutionerne, saa vel som den fordærvede
Ærgærrighed hos en anden Klasse af Mænd, der enten haabe at
stige højere under de forvirrede Forhold i deres Land eller smigre
sig med at opnaa større Magt ved Rigets Deling i forskellige
mindre Forbund.
»Det er dog ikke min Hensigt at dvæle ved Betragtninger
af denne Natur. Jeg indsér, at det vilde være uædclt uden
Forskel at forklare Oppositionen fra nogen som helst Klasse af
Mænd ved egenkærlige eller ærgærrige Motiver, blot fordi deres
Stillinger kunde gøre dem til Genstand for saadan Mistanke.
Oprigtighed nøder os til at indrømme, at ogsaa saadanne Mænd kunne
være besjælede af ærlige Hensigter, og det kan ikke betvivles, at
megen af den Opposition, som allerede er fremtraadt, eller
herefter vil fremtræde, udspringer fra Kilder, som ikke kunne lastes,
om de ikke kunne agtes: hæderlige Vildfarelser, som ere
fremkaldte ved forudfattet Mistanke og Frygt. ’Saa talrige og mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
