Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere jo de Aarsagcr, der kunne føre Dømmekraften vild, at vi ved
mange Lejligheder se vise og gode Mænd saa vel paa den vrange
som paa den rette Side ved Spørgsmaal af aller største Betydning
for Samfundet. Denne Omstændighed vil, naar den ret overvejes,
stedse afgive en gavnlig Lærdom for dem, der ere indviklede i en
eller anden Strid, hvor overbeviste de saa ere om at have Ret.
Og en Grund til Forsigtighed ligger ogsaa deri, at vi ikke ere
sikre paa, at de, der forsvare Sandheden, besjæles af renere
Principer end deres Modstandere«.
Bedre vil man ikke kunne tydeliggøre, hvad der taler for
at holde en Debat i rent saglig Form. Og bedre er denne Form
næppe bleven overholdt i nogen politisk Debat.
VI.
I Washingtons første Ministerium traadte Hamilton ind som
Finansminister. Det faldt derved i hans Lod at befæste det Værk,
hvis Grundtanke han først havde fattet, og hvis Natur han
grundigst havde udviklet. Han konsoliderede Statsgælden, saaledes
at Unionen overtog Enkeltstaternes Gæld. Den fælles Statsgæld
skulde tjæne som et nyt Middel til at holde Unionen sammen ved
at skabe fælles Interesser. Desuden sogte han at skaffe Unionen
Indtægter ved en Lov om Accise, og han fik oprettet en
Nationalbank. Det er anerkendt fra alle Sider, at det skyldtes hans kloge
Foranstaltninger, at Landets Anseelse og Kredit hævedes, og at
Handel og Industri kom i Flor.
Da Talleyrand i 1794—1795 opholdt sig i Amerika (fordi
han hverken maatte opholde sig i England eller Frankrig),
omgikkes han meget fortroligt med Hamilton, for hvem han nærede
den største Beundring. Han betragtede i sin Alderdom Napoleon,
Fox og Hamilton som de største Mænd, han havde mødt paa sin
mærkelige og bugtede Vej, og skulde han sætte en af dem højst,
var han tilbøjelig til at give Hamilton denne Plads. Han sagde
om ham, at »han havde gættet Europa«, hvormed han hentydede
til Hamiltons skarpe Blik for den politiske Situation og de
Muligheder, den rummede.
Men Hamiltons Personlighed egnede sig dog ikke for den
specielle Politik med dens Partikampe og dens personlige
Sammenstød. Han var uheldig som Partifører, og han forstod bedre at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
