Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vort Haab eller vor Illusion om vor Tidsalders Fremskriden i Kultur.
Dets Fremtid falder sammen med Civilisationens Fremtid. Dets
endelige Undergang vilde være enstydig med det moderne militære
Barbaris Sejer i Europa«.
Trosbekendelsen i disse Ord er det nittende Aarhundredes,
og Formen, hvori Brandes her har samlet den, synes mig at virke
lige saa smukt og stort som en lys Akkord fra Orgelet i el højt
hvælvet Rum. Den udtalte Overbevisning er begrundet i hvert af
Bogens fint formede Kapitler, kun at alt hvad polsk er, godt som
ondt, er opfattet med en Mildhed, der vel mindre er den
upaa-virkede Iagttagers end den medfølende Vens. Brandes har ikke
naturnødvendig fundet Polen paa sine Studiers Vej, som han fandt
Danmark og Frankrig og Tyskland; han er gaaet til Polen, fordi
Polen gik til ham. Derfra den særegne Varme i Fremstillingen ud
over den, Æmnet naturlig har ført med sig.
Efter i Bogens første Afsnit at have meddelt sine
Rejseindtryk og fortalt om Polakkerne, som han har fundet dem, giver
Brandes i andet og sidste Afsnit en omhyggelig og overordentlig
fængslende Redegørelse for Polens romantiske Literatur i det
nittende Aarhundrede. Det er en Bedømmelse, der bliver en
Berømmelse i samme Grad som i det borgerlige Liv en udtalt
For-staaelse kan blive et helt Forsvar, og han ender saa, sin Fortid
og Nutid tro, med at erklære, at der for Skønliteraturen i Polen
nu kun er ét at gøre, efter at Romantikens Dage er omme: »at
blive moderne, et levende Udtryk for vor egen Tidsalders Liv«.
I Sammenhæng hermed• fremhæver Brandes, at den altfor
overvejende Følelse af almene (patriotiske) Lidelser og Bestræbelser
har hindret de polske Forfattere fra at trænge ned til Tilværelsens
dybeste Dyb eller op til dens Tinde. I den polske Literatur er
Menneskene ikke opfattede ensomme nok, Sorgen og Lystfølelsen
i den enkelte Menneskesjæl er ikke loddet til Bunds, og han bruger
Billedet: »Er det galt ikke at se Skoven for Træer, saa er det ogsaa
urigtigt ikke at se Træerne for Skov«.
Dette Udtryk falder sammen med en Udtalelse fra Begyndelsen
af Aarhundredet, som jeg tilfældig er stødt paa, og som jeg skal
anføre. En fransk Embedsmand, der af Napoleon sendtes til Polen
(Storhertugdømmet Warschau) for at ordne Spejdertjænesten imod
Rusland, klager i sine Erindringer, citeret i en Afhandling af
Sainte-Beuve, over de talrige Vanskeligheder, han havde at
overvinde paa Grund af selve den polske Nations Mangel paa Ævne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
