Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at opfatte Tingene som de er. Aldrig kunde han faa noget bestemt
at vide om de fjendtlige Troppekorpsers Størrelse eller
Sammensætning eller om Stedet, hvor de befandt sig. Man angav ham,
at der var »Masser« af Fjender nær ved eller langt borte, men om
det var paa denne eller hin Side en eller anden Stilling, var det
umuligt at faa afgjort. Selv den mest underordnede Spejder følte
sig forpligtet til at lave en Roman paa sin Manér om den russiske
»Hær«, i Stedet for simpelthen at mælde, hvad han med egne Øjne
havde set, og Godsejere ja endog Generalerne havde samme
Svaghed. En af disse sidste, der var en Undtagelse, erklærede saa til
den irriterede Embedsmand, at Polakkerne var et Folk, der ikke
kunde se Træerne for bare Skov.
Man har altsaa her med mange Aars Mellemrum og paa
højst forskellige Vilkaar det samme Billede brugt som Betegnelse
af en folkelig Ejendommelighed. Paa det ene Sted et gnavent
Udbrud af en Mand, der for to Menneskealdre siden hentede sine
Meninger fra det praktiske Livs Genvordigheder, og paa det andet
Sted en overbærende Dom af en moderne Literaturhistoriker. Ganske
vist bruger Brandes kun Billedet i Forbigaaende og anvender det
ikke umiddelbart paa de polske Forfattere, medens den anden
netop samler sin Opfattelse af Polakkerne i disse Ord, men det er
tydeligt, at den samme Forestilling har foresvævet begge, og man
staar da her overfor en Udtalelse paa det folkepsykologiske
Om-raade, som man kunde fristes til at tillægge videnskabelig Nøjagtighed.
Der er ikke mange af den Slags Udsagn. Det forholder sig
nemlig den Dag i Dag rigtigt, hvad Brandes siger i sin
Doktordisputats fra 1870, at Stamme- og Folkepsykologien, videnskabelig
set »er endnu indtil det yderste i sin Barndom«. Filosofen Lazarus’
ti Aar ældre Bebudelse er endnu ikke indtraadt, at »den Tid vil
komme, da der vil gives en Videnskab om Folkeliv, der samtidig
vil omfatte alle dettes ydre og indre Betingelser og bringe Klarhed
over, hvor de virker sammen og hvor de modarbejder hinanden«
(se Zeitschrift fur Völkespsychologie und Sprachwissenschaft I, 218).
Men netop fordi dette Tidspunkt endnu fremdeles synes fjærnt,
faar man Lyst til at fremhæve Overensstemmelser af den anførte
Art, saa meget mere som Forestillingen om selve denne
Folkelivsvidenskab aabenbart i ikke ringe Grad har sysselsat Brandes;
mindre dog i Indtryk fra Polen end i Indtryk fra Rusland.
Allerede i sin fortrinlig skarpsindige og levende Bog om
Berlin, hvoraf betydelige Stykker er forfattet i Slutningen af halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
