Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han viser os det.
— Jules de Goncourt drev i 1866, i sin Dagbog, lidt Løjer
med Taine i Anledning af dennes Bog om Italien. »I tre Maaneder,
siger Goncourt, har Taine gjort det af med Italien, med dets
Malerier, dets Landskaber, dets Selskab — dette saa utilgængelige
Selskab —, i det hele med dets Fortid, dets Nutid og Fremtid*.
Men tilføjer han, »heldigvis er der Aflad nok at faa for de
betydelige Mænds Overilelser*. Vilde man nu i dette unægtelig noget
lignende Tilfælde med Bogen om Rusland tale om Aflad overfor
Brandes, maatte den saa meget hurtigere være til rede, som der, saa
vidt jeg skønner, i en Kritik over Literære Indtryk kun kunne ankes
over Ting, der i Forhold til Afhandlingens hele storstilede Godhed
var for Ubetydeligheder at regne, og jeg skal derfor ikke indlade
mig derpaa. Kun vil jeg i Forbigaaende pege paa den Enkelthed,
som har Betydning i og for sig, at Brandes næppe udhæver
tilstrækkeligt selve Kunsten hos Tolstoj. Hvis Brandes skulde have
Ret i, at Kunsten overhoved aldrig har haft selvstændig Værdi for
Tolstoj, hvad denne ganske vist selv hævder i sine
Gammelmands-Bekendelser, men hvad jeg ikke tror paa — han sige nok saa
meget, at han kun blev Forfatter for Ærens og Pengenes Skyld —,
saa har Tolstoj, til Trods altsaa for sig selv, drevet sin Syssel
saaledes, som ellers kun den kan gøre det, der elsker Kunsten
over’ alt. Udover Tolstojs klare Maleri er man i Fortællingen
ikke naaet. Dostojevski har større Overflod, Turgenjev mere
Finhed, men Tolstojs Kunst er som den lyse Dag at skue ved
Siden af de andres Nat- og Aftenbilleder. Og saa skrev han
desuagtet urigtige Perioder.
Men ved dette skal jeg som sagt ikke dvæle. Der er i
Brandes Omtale af Tolstoj Fylde nok til at bringe Manden paa
sin rette Plads.
Jeg agter kun særlig at . henlede Opmærksomheden paa det
femte Kapitel af Literære Indtryk, det, der handler om Turgenjev.
Vil man en Dag hurtig læse sig til Klarheden og Kraften i
Brandes Kritik, eller vil man, naar Aar er gaaet, i en Sum have et
Indtryk af hans hele literære Personlighed, saa tage man dette
Kapitel for sig. Her er alt hvad man søger. Jeg skal prøve paa
at give en Antydning deraf.
Turgenjev, siger Brandes, er den Forfatter hvem de dannede
Klasser i Vesteuropa indtil den allersidste Tid skyldte næsten alt,
hvad de vidste om den slaviske Menneskeraces indre Liv i vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
