Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. S. Schandorph: Fra Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tykke, man finder tønde- og krydshvælvede Trappegange og
Korridorer. Ingensteds mangler Altaner og Balkoner til at køle Mennesker
og tørre Tøj paa. Man maa tit op paa anden Sal, tør man finder
Familjens Beboelsesrum. Stue og første Sal gør da samme Tjæneste
som Udhusene hjemme.
Den store Stue i et saadant Tirolerbondehus er træpanelet
paa Vægge og Loft og Gulv, ligner en Æske, er lun og hyggelig.
En stor Bilæggerovn, besat med Fajance-Plader, tager en anselig
Plads op. Oven over eller tæt ved den er Sængestederne; i første
Tilfælde gaar man op til dem ad en lille Stige. Ofte er
Vægpanelernes Fyldinger rigelig forsynede med Krucifikser og
Helgenbilleder, imellem hvilke andre lidet hellige Træsnit har listet sig
ind, ligesom man i Vinknejperne ved Siden af Krucifikset kan finde
malede Indskrifter som: Was ich liebe, was ich meine — Junge
Weiber, alte Weine o. dsl. En saadan Tirolerstue prydes bedst
af Beboerne. En gammel Bonde med sin spidse Hat og sine
Knæbenklæder tager mod én med sit: Gruss Gott. En halv Liter
rød eller hvid Vin kan man altid faa at læske sig paa; direkte
tør man i Regelen ikke byde Betaling, naar Huset ikke er et
Værtshus, men man tør nok lægge en Snes Kreuzer paa Bordet
for en Halvliter med de Ord: »Fur die Kindert, samme Talemaade,
som man anvender paa Værtshusene, naar Værten eller Værtinden
selv serverer.
Velstand findes ikke almindelig udbredt blandt
Bondebefolkningen. Den synes vel til en vis Grad at være snu nok i
Handel og Vandel, men kun punktuelt. Den er vistnok slem
konservativ i Driften og Dyrkningsmaademe, noget sorgløs og
indolent, tilbøjelig til at lade »Vorherret raade for det hele.
Jeg har nævnt, at Sten- og Vejarbejderne i Regelen var
italienske Tirolere. De holdes i en vis Afstand af den indfødte
Befolkning. Fjendskab mærkes kun, naar Vinen har gjort Hovederne
hede og lokket Hænderne hen mod Knivskaftet. »Die Walschen*
røber tydelig nok deres latinske Oprindelse: smaa Kranier, fine
og skarpe Træk, unge kønne Folk med Overskæg og Pandehaar,
gamle Fyre, der godt kunde have staaet Model for de gamle Malere
til skæggede og skaldede Apostel- Profet- eller Helgentyper. De
arbejde i Skjorte og Benklæder, med bart sorthaaret Bryst, som
steges i Solen; de bære bredskyggede Hatte. Naar de gaar fra
Arbejde, hænger Trøjen over Skulderen som en kort Kappe, akkurat
som helt nede i Italien. Er de pyntede, er Blomsten i Hatten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
