Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. S. Schandorph: Fra Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lange Støvler, der mindst naar op til Knæene, aldeles nødvendige.
De hilser med større Gratie og udtaler deres „buon giomou, „buma
sera*, „felicissima notteu med høfligere Tonefald end de tyske Tirolere
deres Hilsener og sætte svær Pris paa, naar man kan tale med
dem.i deres Modersmaal. Dialekten er let forstaaelig, blød i
Udtalen, mindende om den venezianske Mundart. De gælder for at
være arbejdsommere, tarveligere og nøjsommere, ogsaa for at være
mere gærrige og smaalig beregnende end de tyske. Begge Slags
Folk har en haard og til Tider voldsom Natur at kæmpe med.
Italienerne hugger de haarde Kampesten til; den indfødte Befolkning
maa evig op og ned ad store Højder for at dyrke Jorden og passe
Kvæget. Og saa kan der ske en Katastrofe som følgende.
Det var en henrivende Sommeraften. Maanen løftede sin
krumme Klinge over et af de høje Bjærges Tinder. Et vidunderligt
blødt Lys laa over Fjæld og Dal: Bjærgsiderne med deres Skove
laa i Lila, i Karmoisin, i mørkt Violet. Etsch skinnede op som
Perlemor. Luften var saa lun, blød og dog ikke hed. Den var
saa venlig stemt mod Farverne og gjorde det Stof, hvori de laa,
til Fløjl, saa dybt, saa roligt, saa mildt i Overgangene hvilede de.
Vi sad paa en Terrasse i Haven. En fin, krydret, men ikke
overvældende Duft fra Bedenes Blomster og fra Hegnets blomstrende
Buske drev hen over os.
Over en af de højeste Bjærgtoppe mod Vest kravlede en
lille kaad Sky op, trængte sig frem foran Maanen, som randede
dens Kanter med Sølv. Men Skyen var uforskammet, satte ingen
Pris derpaa, bredte og bredte sig ... ja som et hurtig voksende
Udslet over Himlens jomfruelige Hvidblaa.
— Det bliver Uvejr.
Ja, saamænd blev det Uvejr efter et Kvarters Forløb.
Lynglimt og Tordenskrald fra alle Sider. Og det rullede, rullede,
dundrede, bragede, glimtede lysegult, rosenrødt, blaahvidt. Akacier
og Hyldebuske og Takstræer og Myrther fik Nakkedrag af Vinden,
saa de krummede og vred sig i Frygt og Bæven.
Og nede fra Jorden, dybt under os, dundrede det lige saa
galt som fra oven. Det lød som fjæme Kanonskud, og lyttede
man, saa fornam man en hul Susen, der steg og sank.
— »Die Naif ist gekommen«.
Langt om længe hørte Uvejret op. Næste Dag var det
dejligt Vejr. Luften var afkølet; der var Skyer oppe, disse Skyer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
