- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
784

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

modbydeligt uhyggelige for dets egen ufattelige Dejligheds Skyld
allerede er vokset til en Lidenskab, der begynder at faa
Sindssygens Mærker. Den ene maler en Suite Billeder af de mest
nervepirrende Henrettelsesmetoder, den anden har efter at have
stormet og ødelagt Troja og slagtet den dejligt fede Vitellius i et
andet bloddryppende Billede, givet en Fremstilling af en lige saa
sandfærdig som gruopvækkende Begivenhed paa et Karneval, der
forekommer mig at naa helt tæt hen til den Grænse, hvor Parodien
begynder og Forskrækkelsen antager samme milde Form som ved
den tragiske Udgang af »Kærlighed uden Strømper*.

Nogle højst kuriøse Billeder af helt anden Art viser klart
deres Afstamning fra Gérömes. De Kunstnere, der har malt dem,
er da ogsaa de af hans Elever, der med størst Ærefrygt og mindst
Talent har vandret tro i Mesterens Spor. Den mest karakteristiske
af disse temmelig sørgelige Figurer hedder Henri Motte. Han
er som Fænomen værd at nævne og bemærke, især naar hans
megen Lærdom gør ham helt rasende, naar Katapulter og andre
djævelske Maskiner, hvis korrekte Rekonstruktion aabenhart har
kostet mange Sveddraaber over bogligt Studium, spiller
Hovedrollen i hans Billeder, naar de vrimler af besynderlige Rustninger,
Hjelme, Vaaben og andre Krigsapparater, af Figurer, fordelte efter
svundne Aarhundreders aparte Krigskunst, saa det hele gør
Indtrykket af en løjerlig og forvirret Drøm, der har hjemsøgt en
stakkels Professor, Natten før han skulde holde et overordentligt
lærd og kedeligt Foredrag for en højtvidenskabelig Forsamling.
Jeg gemmer en dunkel Erindring om et kæmpestort Billede af den
Art, jeg en Gang har set i Kunstnerens Atelier. For en Arkæolog
kunde det maaske tage sig ud som en himmelsk Aabenbaring, for
andre dødelige var det saa fælt at se til som Helvede selv.
Fremfor den Kunst, som Arkæologien inspirerer, foretrækker jeg
dog al anden, selv de liderligste Billeder, selv Markarts.

Men er det ikke saa glæderige Blomster, der vokser i Sporet
af Gérömes Kunst, saa har han dog som Lærer for en meget stor
Del af den unge Slægt haft en Indflydelse af Betydning og Værd.
Han har lært dem en stræng Nøjagtighed og varsom
Omhyggelighed i Tegningen, en vis — maaske overdreven — Soberhed i
Farven og Behandlingen, en fin Elegance i Foredraget, Egenskaber,
som man genfinder hos næsten alle de mest fremragende
Dygtigheder blandt hans Elever, saaledes hos Bastien-Lepage,
Dagnan-Bouveret og Edelfelt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free