- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
785

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Bastien Lepage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bastien-Lepage er rigt repræsenteret paa den retrospektive
Udstilling. Den har vistnok over Halvdelen af lians samlede Værker
og i hvert Fald den betydeligste Del af dem. Lad mig straks sige,
at man her vanskeligt kan lukke Øjnene for, at han ingenlunde
var en Personlighed af Millets Rang. Hvis man, som det var
Skik — uden Tvivl dog en daarlig Skik — i gamle Dage, vilde
dele Begavelserne i Geniernes og Talenternes to Rangklasser, og
til Genierne regne de mægtige Kunstnere, de store Seere og
lykkelige Søndagsbørn, hvem en magisk Kvist synes vise, hvor uanede
Skønheders ædle Strømme snor sig forborgent mellem værdiløse
Slagger, og til Talenterne de altid gode Kunstnere, der kun ser,
hvad Hverdagsbørn ser, men maler det de ser udmærket godt,
saa kunde Bastien-Lepage næppe gøre Krav paa at komme i
Rangklassen Nummer 1. Denne Rangforordning er imidlertid ikke
meget værd; desuden er der i hver sand Kunstner noget af et
Søndagsbarn. Men det er i hvert Fald ingen stor subjektiv Kraft
og ingen sjælfuld Lyrik, der præger og udmærker
Bastien-Lepages Kunst.

Da Bastien-Lepage døde — som det vil erindres i en ganske
ung Alder, — sendte danske Kunstnere en Krans til hans Grav.
Maaske havde han i levende Live en nok saa stor Anseelse i
Danmark som i Frankrig. For det lille Publikum her hjemme, der
gennem Selvsyn eller ved Billedreproduktioner havde noget
Kendskab til Udlandets Kunst, var hans Navn et af dem, der nævnedes
med størst Ærefrygt. Han stod for os som den ypperste
Repræsentant for Ungdommen i den franske Kunst, ja, Ungdommen i
alle Landes Kunst. Han havde de udmærkede Egenskaber, som
en dansk, opvoksen i Kærlighed til Eckersberg og Købke, var
tilbøjelig til at anse for ideale, saa meget mere, som de af nogle
betragtedes som de ogsaa efter Eckersberg og Købkes Tid i den
danske Kunst regerende Dyder, men af andre som Fortrin, der
ganske sagte havde listet sig bort fra det Sted, hvor de mentes
saa vel forvarede og som det var meget magtpaaliggende at faa
indført i Landet paany.

Hvis hos en Kunstner en daarlig Samvittighed overfor
Naturen kan vækkes til Anger og Ruelse, saa vil Bastien-Lepage
være den, der bedst formaar at gøre det. Det er ikke muligt at
være mere ærlig, ydmyg, samvittighedsfuld, sandhedskærlig og
trofast redelig, det er ikke muligt med mere Andagt at synke dybere
i Støvet for Naturens Fødder og tilbede Guddommen med større

Tiljkueren. 1889. 53

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free