- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
791

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Puvis de Chavannes og Cazin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guldalderens Børn, ærværdige og højtidelige Skikkelser fra de
unge Tider, da Himmerigs Undere og den Tro, der flytter Bjærge,
endnu var paa vor Jord. Der er et ejendommeligt Fata
Morgana-Skær over Puvis de Chavannes Billeder. Kun deres store Omrids
træder frem af Taagen, og der hviler en egen sørgmodig
Gengangerstilhed over dem, intet lever, intet bevæger sig, det er
Drømmesyner, som man frygter for atter skal svinde ved et Pust
eller et Ord, og som man ønsker skal blive, ti ogsaa vi har længtes
mod den Skønhed, der er Kunstnerens Attraa.

Der er mellem alle de dejlige Billeder i Verden, jeg har sét,
ét, der til Tider forekommer mig det allerdejligste, ét, der i alt
Fald første Gang, jeg saa det, har gjort et mere betagende Indtryk
paa mig end noget andet Billede, jeg mindes. Det er et Billede
af Tizian i Londons National Gallery: Bacchus’Møde med Ariadne.
Jeg vil ikke søge at beskrive det, der er ingen Grund til at gøre
det her, jeg vil kun vidne, at om man nogensinde ønsker skue
det Elysium, hvor alt er idel Glæde, Skønhed, Sundhed og Lykke,
saa aabenbares det i dette Billede, alle Saligheders Land ligger
der levende for vore Øjne og fast for vor Fod. Jeg har kun
erindret dette Billede for at bestemme mine Anskuelser om
Forholdet mellem Puvis de Chavannes og de gamle Mestere. Ofte
kaldes han deres Lige, lige saa ofte haanes han som en marvløs
Efterligner af dem. Han lignor dem og ligner dem ikke, ligner
dem kun, som Drømmen ligner Virkeligheden, som et trist
Maane-skinsspøgelse kan ligne et levende Væsen med friske Kinder og
fyrig Glans i sine Øjne. Hans Kompositioner har virkelig en
Alvor, Storhed og Mægtighed i Linjeføringen og i den om Fresker
mindende lyse, støvet graa Farveholdning, der kan staa sin Prøve
ved Sammenligningen med gammel Kunst. Men man behøver kun
at jævnføre f. Eks. Palma Vecchios storstilede, om Antikens
Højhed og Ro saa stærkt erindrende Fremstilling af Adam og
Eva (Galleriet i Brunsvig), med de tre Kvinder ved Havets Bred,
Puvis de Chavannes har malt paa et Billede — jeg tror det
hedder »Efteraaretc, — der findes paa den retrospektive Udstilling,
for at se, at der ikke findes mindste Draabe Blod i Puvis de Cha*
vannes’ Figurer. De er Skygger, kun Skygger, hvad der jo i øvrigt
ikke forhindrer dem i at eje lige saa megen, og om man vil, mere
poetisk Stemning end de Mennesker af Kød og Blod, de gamle
Mestere malte. Disse Skygger er ikke alene fremmanede af
moderne Længsler, men bele deres Fremtræden og Væren er i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0835.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free