- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
792

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Puvis de Chavannes og Cazin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grad afpasset af og til moderne forfinede Nervers Følsomhed, til
den Nutidsslægt, der har faaet Navnet Neurastenikerne, at man
trøstigt kan betegne Puvis de Chavannes som en i Ordets dybeste
Forstand mere moderne og mere radikal Maler end f. Eks. Manet.

Man maa gaa til Pantheon for at sé, hvorledes hele Puvis
de Chavannes’ ejendommelige Fremstillingsart gør ham til en i
Nutiden enestaaende Mester i det dekorative Maleri. De Kunstnere,
der efter ham har fortsat Rummets Udsmykning, har kun naaet
at gøre hans Billeders dekorative Skønhed og aandfulde Indhold
dobbelt indlysende. Selvfølgeligt var det kun en tarvelig
Forestilling, man var i Stand til at danne sig om disse Billeders
Virkning efter den lille Gentagelse af Kompositionerne, der var udstillet
her i Fjor. Puvis de Chavannes er i Modsætning til mange andre
Kunstnere ubetinget bedst i Billeder i stor Maalestok, om han
ogsaa formaar at tvinge Storheden ind i den lille. Men her synes
dog den Fornægtelse af Oljemaleriets Karakter og vilkaarlige
Ophævelse af alle Valører, der er egen for hans Kunst, mindre paa
sin Plads og en Kende unaturlig. En ejendommelig træet Stivhed
i Figurernes Holdning og en grovt kantet uorganisk Konturtegning
hører til de Midler, han anvender for at naa sit Maal. Det
smukkeste af hans Billeder paa den retrospektive Udstilling var
maaske Den forlorne Søn, siddende éne, frysende, sørgende, angrende
og længselsfuld i en ganske øde Egn.

Naar man gaar gennem Verdensudstillingens franske
Kunst-afdelinger, faar man ofte den Udstilling af fransk Kunst, der var
her i Fjor, i taknemmelig Erindring. Man sér her, hvor værdifuld
den i Grunden var. Næsten alle de mest fremragende af det
moderne Frankrigs Kunstnere var repræsenterede, og mange af
de bedste af dem, som Bastien-Lepage, Fantin-Latour, Dubois,
Roli, Delaunay, Besnard, Cazin o. a. — mellem Impressionisterne
Claude Monet og Sisley — udmærket repræsenterede. Man gentræffer
med Glæde paa Verdensudstillingen Cazins’ Judith og Badende Piger,
den har desuden andre bibelske Billeder i samme Art som Judith,
en anselig Række aandfulde og stemningsrige Landskaber og et
meget mærkeligt og smukt dekorativt Billede, som Kunstneren har
givet Navnet »Souvenir de Féte«. Rigtignok fremtræder Billedet
som en Allegori, og som Allegori betragtet er det meget svagt,
ja ganske uforstaaeligt. En mørk, dyb blaa Sommernatshimmel er
svagt oplyst af Genskæret fra det illuminerede Paris, i Baggrunden
til venstre tegner sig Pantheons Kuppel, dybt nede brænder lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free