Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strængt at sige Nej som at sige Ja. ... Vi erkendende ere bievne
mistroiske mod alle Slags troende; en Mistro har efterhaanden
vænnet os til at slutte omvendt af, hvad man en Gang sluttede:
nemlig overalt, hvor en Tros Styrkegrad træder meget i Forgrunden,
at slutte til en vis Svaghed i Bevisligheden, til selve det antagnes
Usandsynlighed. . . . Hvis nu intet var mere guddommeligt end
Vildfarelsen, Blindheden, Løgnen?« (Zur Genealogie des Moral,
p. 167—169).— Hvad jeg her er betænkelig ved, er ikke, at det
Spørgsmaal opkastes, hvilken Værdi videnskabelig Erkendelse har
for det menneskelige Liv. Et saadant Spørgsmaal er berettiget,
og jeg har selv søgt at give Bidrag til dets Besvarelse (se
Afsnittet om intellektuel Kultur i min Etik). Men naar den »Tankens
Stoicisme«, der vejer sit Nej lige saa vel som sit Ja, forkastes,
saa bortdrages derved Grundlaget fra al Videnskab. Det maa
nemlig vel mærkes, at et Ja i én Retning ikke nødvendigvis
medfører et Nej i en vis bestemt anden Retning; det kommer an
paa, om de to Retninger udelukke eller ophæve hinanden, og dette
maa nøje overvejes. Det drejer sig da her ikke om at tillægge
Videnskaben mere eller mindre Værdi; det gælder, om den i det
hele skal være til. Aldrig kan en Overbevisnings Styrke være
tilstrækkelig Garanti for dens Sandhed. Netop den Styrke,
hvormed den ytrer sig, vil gøre det vanskeligt at prøve de forskellige
Muligheder paa alsidig Maade; man vil være tilbøjelig til at holde
sig til den ene Mulighed, man nu én Gang har faaet fat paa med
saa stor Kraft. Det er sundt og godt og uundværligt for Livet,
at der danner sig stærke Overbevisninger; men de maa finde sig
i, at Kritiken (d. v. s. Prøvelsen) følger dem for at undersøge
Gyldigheden og Begrundelsen. Der er her to Sider af det
menneskelige Liv, den kraftige Selvudfoldelse og den besindige Prøvelse,
som det gælder at bringe i indbyrdes Harmoni. Det er vanskeligt,
og ingen løser Opgaven uden at komme til at hælde mere til den
ene eller til den anden Side. Men Livet er i det hele en vanskelig
Ting og bliver ikke lettere, fordi man slaar en Streg over en
væsentlig Side ved den Opgave, det stiller.
Den Bebrejdelse, Nietsche retter mod den videnskabelige
Aandsrelning, er nu i Virkeligheden ubegrundet. Enhver kraftig
Livsrørelse har sin Ret, og Videnskaben lader den roligt udfolde
sig. Den staar som en foreløbig Magt, og Videnskabens første
Forhold til den er iagttagende: Lad os se, hvad Livet her bringer
os! Alt levende har jo sin Ret! — Fra sin egen Erfaring kender
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
