- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
855

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Bonde, der lærer at læse, kan maaske selv blive en »Renan
eller Littré«, eller han kan stifte et Hjem, der afgiver gunstige
Betingelser for en saadans Opvækst. Hvad der gør et Menneske
stort, vil tilsidst grunde sig paa et oprindeligt, ved
Arvelighedskombination frembragt Anlæg, i Forening med de Livsforhold og
Betingelser, under hvilke Væksten og Udviklingen finder Sted.
Der finder her en naturlig Udvælgelse Sted: selv de gunstigste
ydre Betingelser ere ikke nok, naar Anlægget mangler, men paa
den anden Side behøver Anlægget gunstige Betingelser for ikke
at dø bort under Kampen for Tilværelsen, Den Højde, til hvilken
der naas, beror altid paa det Niveau, fra hvilket der begyndes.
Og jo mere den menneskelige Udvikling — til Dels netop ved
Stormenneskenes Virken — skrider fremad, des større Indflydelse
faar Slægten paa den enkelte, des mangesidigere bliver
Afhængigheden, og des større Betydning faar det fælles Arbejde, i hvilket
de mange nedlægge deres Vilje og deres Ævne, i Sammenligning
med hvad enkelte, de være nok saa store, formaa.

Dog ville Stormennesker aldrig kunne undværes. Der vil
stedse være Opgaver, som kun en stor enkelt, ikke mange smaa,
kunne løse. Kun i et enkelt Menneskes Aand kan den Tilspidselse,
den Koncentration, den inderlige Fordybelse blive mulig, uden
hvilke det store nye ikke undfanges. Først naar denne
Koncentration i en enkelt Bevidsthed som i et Brændpunkt har fundet
Sted, kommer Sekternes, Partiernes og Komiteernes Tid, og
derefter sker da Udstraalingen i de større Kredse. Det gælder ikke
blot for Videnskab og Kunst, men ogsaa for sociale og politiske
Opgavers Vedkommende. Religionernes Historie bærer særligt
Vidnesbyrd herom. Men ligesom Straalerne maa være der, før de
kunne samles, saaledes maa de have gunstige Betingelser for at
kunne udøve deres lysende og varmende Virksomhed, naar de
igen udgaa fra Brændpunktet. Der kommer intet Lys og ingen
Varme, dersom en klam, uigennemtrængelig Taage danner
Omgivelsen. En stadig Given og Modtagen finder her Sted, og
Slagordene om Stormenneskenes Enevælde sprænge den levende,
historiske Sammenhæng. Netop de virkeligt store have den bestemte
Følelse, at de have modtaget meget, at de staa i en stor Gæld,
og at de intet havde udrettet, uden at gunstige Betingelser havde
virket med. Ingen har været mere opfyldt af Anerkendelse og
Pietet end Goethe, og Bismarck har udtrykkeligt afvist den Tanke,
at han skulde kunne lave Historie. Den Følelse, som disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free