- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
862

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vanskeligheder. Jeg vil her beraabe mig paa Glärchens egen
Autoritet, idet jeg vil fuldføre Citatet ved at fremdrage de sidste
Linjer, i hvilke hun uddrager Resultatet af hele sin Stemningsrække:
Glucklich allein ist die Seele, die liebt! Det .er netop
Sagen: der gives en Bevægelse i Sindet, et Liv i Følelsen, som
er forbundet med en saa dyb og stor Tilfredsstillelse, at den
stærke Svingning mellen Lyst og Smerte ikke ophæver den totale
Lykkefølelse, men netop styrker den. Der virke her to psykologiske
Love sammen. Den ene er den, ifølge hvilken Smerten (eller
Ulysten, Sorgen), naar den ikke stiger over en vis Grad, kan
danne Baggrund for Lystfølelsen og derved forhøje denne. Allerede
heri ligger tilstrækkeligt Motiv til at vælge saadanne Tilstande i
Stedet for dem, der ikke naa saa højt i Intensitet, skøndt de paa
den anden Side ere mere usammensatte Lysttilstande. Den anden
Lov er den, at der i selve Sorgen kan være noget tiltrækkende,
sandsynligvis fordi det stærke Liv, den kraftige Bevægelse, den
Anspændelse af Ævnerne, som følger med den, i og for sig
medfører en Tilfredsstillelse. Al Kraftanvendelse og Anspændelse, som
ikke er uforholdsmæssig, er forbunden med Lystfølelse. Midt i
Sorgen kan da en Lystfølelse ved selve Sorgens Styrke og
Voldsomhed gøre sig gældende, hvilket viser sig i, at man ikke vil
udrives af den. Den organiske Udladning, som er forbunden med
enhver stærk Stemning; er et vigtigt Element her, selv om den
ikke skulde indeholde den fulde Forklaring. — Da Auguste Comte
havde mistet den Kvinde, som øvede en saa afgørende Indflydelse
paa hans Aandsretning i den sidste Periode af hans Liv, udtalte
han en Gang i en Henvendelse, han rettede til sit Erindringsbillede
af hende: »Kun dig skylder jeg, at jeg ikke kommer til at forlade
Livet uden paa værdig Maade at have lært den menneskelige
Naturs bedste Følelse at kende. . . . Midt under de tungeste
Smerter, Følelsen kan medføre, har jeg aldrig ophørt at føle, at
det væsentlige for Lykken er at have Hjærtet opfyldt
paa værdig Maade, selv om det er af Smerte, ja selv af
den bitreste Smerte«. Auguste Comte og Clärchen ere altsaa
ganske enige, og Velfærdsmoralen er enig med dem. Med den
store Livsbevægelse og Livsfylde følge ogsaa de store Omkostninger,
de store Kontraster og de store Svingninger. Det gælder da at
have Mod til at vove og vælge. Hvem har sagt, at det højeste
skulde kunne faas for en billig Penge? —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free