Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En anden Indvending lyder saaledes: »Hvorfor Lykke for
det største Antal? Man kunde tænke sig: for de bedste, de
ædleste, de mest geniale, og man maa have Lov til at spørge,
om jævn Velstand og jævn Velvære er at foretrække for den
Ulighed i Kaar, hvis Brod tvinger Kulturen til stadig at stige«. —
Ved Besvarelsen af denne Indvending kan jeg vise tilbage til de
ovenfor anstillede Betragtninger om Stormenneskene. Det er klart,
at der særligt bør sørges for dem, som ere velfærdsbringende i
største Omfang og i højeste Grad. Alt hvad der kan gøres for
dem, bringer tusendfold Frugt. De bedste, de store Tjænere, maa
der netop ifølge Velfærdsprincipet tages et særligt Hensyn til. Det
er i sin Orden, at i et Slag den menige Soldat ofrer sig eller ofres
for den store Feltherre, paa hvem Tusenders eller et helt Folks
Frelse beror. Velfærdsprincipet angiver kun, hvilken Maalestok
der skal anvendes ved Vurderingen af de enkelte Handlinger eller
Foranstaltninger; i de enkelte Tilfælde vil Fordelingen af Lyst og
Smerte blive højst forskellig, alt efter Forholdene. Paa lignende
Maadeindeholder Aarsagsprincipet ikke noget om, hvilke Aarsager
der i de enkelte Tilfælde virke, og hvorledes de kombineres for
al frembringe Virkningen. Vore almindelige Principer føre først
til bestemte Resultater ved at bringes i Forbindelse med bestemte,
givne Tilfælde.
Hvad Ulighed i Kaar angaar, saa kan den ganske vist være
en Brod, der driver fremad. Og der er jo heller ingen Udsigt til,
at denne Brod nogensinde falder bort. Foreløbigt har
Velfærdsmoralen ingen Grund til at tage denne Udsigt med i Betragtning.
Der er saa megen afgjort Uretfærdighed og Ubillighed at afhjælpe
indenfor den nuværende Samfundsorden, at det kan være tidsnok
at tales ved om Undværligheden af Ulighed, naar vi ere komne ud
over de værste Misligheder. Dersom hin Brod ikke kan undværes,
saa vil jo i øvrigt netop Velfærdsprincipet fordre, at den bibeholdes.
Hvorledes kan der egentlig heri ligge nogen Indvending?
Historisk er Velfærdsprincipet særligt blevet proklameret i
Modsætning til de begunstigede Klassers Magthaveri. Om Jeremy
Bentham, den Mand, der mest af alle har draget praktiske
Konsekvenser af dette Princip, skrev hans Ven, James Mili: »Benthams
Meninger voksede ud fra én Rod, nemlig at Menneskeslægtens Vel
er det forpligtende Princip. Han brugte hele sit Liv til at anvende
dette Princip paa de vigtigste menneskelige Interesser: Lovgivning,
Statsforfatning, Kirkeforfatning, Opdragelsen og praktisk Moral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
