Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lige saa lidt kan der rejses nogen Indvending mod at
Rigsretten dannes af saa vel retslærde som politiske Medlemmer.
Herom i det mindste var der ingen Tvivl, da Grundloven blev
given, og Forholdets Natur særlig Ministeransvarlighedens
ejendommelige Beskaffenhed taler jo ogsaa afgørende for, at det
eventuelle Skyldsspørgsmaal bør finde en fyldig baade retlig og
politisk Afvigelse. Endnu mindre kan der vel ankes over, at det
er Højesterets Medlemmer, hvad enten i et begrænset Antal eller
in pleno, der indtræder som Rettens juridiske Bestanddel.
Højesteret repræsenterer Blomsten af Landets juridisk-praktiske Indsigt
og indtager endnu — trods enkelte Stød — en saa høj Plads i
den offentlige Tillid, at der næppe andensteds fra vilde faas det
fornødne, fyldestgørende Antal retskyndige Dommere.
Endelig havde man oprindelig vel næppe heller nogen
berettiget Erindring mod, at de politiske Dommere hentedes fra
Landstinget. Det roligere, lidenskabsløsere Dommerkald forenedes
naturlig med den Landstinget tiltænkte mere tilbagetrukne og
konserverende politiske Stilling, og naar Folketinget fik Retten til
at rejse Anklagen mod Ministrene, laa det tillige nær og maatte
følge af den hele forfatningsmæssige Lighedsopfattelse at tildele
Landstinget Dommerhvervet
Her komme vi imidlertid til det vanskelige Punkt
Saa-ledes var og kunde i sidstnævnte Henseende Synsmaaden med
fuld Føje være efter Junigrundloven. Det maa jo nemlig herved
ikke tabes af Sigte, hvorledes Rigsdagens tvende Ting i Følge
denne vare stillede til hinanden. Vistnok var nemlig for saa
vidt Tokammersystemet med dets Konsekvenser lige saa fuldt
gennemført som efter Juligrundloven, det samme gælder om den
formelle Ligeberettigelse; og Rivninger og Sammenstød vare derfor
ikke blot mulige, men indtraadte i Virkeligheden undertiden baade
paa Bevillings- og det almindelige Lovgivningsomraade. Men, og
det er det, hvorpaa det her væsentlig kommer an, der var intet
født Modsætningsforhold til Stede mellem de tvende
Rigsdagsafdelinger. ’ Valgbarhedsbetingelserne vare forskellige. Enhver
25aarig, uberygtet og vederhæftig Mand kunde faa Sæde i
Folketinget ; men for at komme i Landstinget udkrævedes endvidere, at
han havde fyldt sit 40de Aar, at han havde en aarlig Indtægt af
mindst 2400 Kr. eller svarede 400 Kr. aarlig i Skat, og at han
havde haft fast Bopæl i vedkommende Kreds i det sidste Aar før
Valget. Men Vælgerne vare de samme, kun at de valgte umid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
