Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
del bart og Ansigt til Ansigt til Folketinget, men gennem
Valg-mænd til Landstinget; begge Ting skyldte — med denne
Afvigelse — i lige Grad den almindelige Valgret deres Tilblivelse
derfor var ogsaa Flertallet i dem begge væsentlig af ensartet
Natur; de samme Grundsynsmaader, den samme politiske
Hovedretning raadede i dem begge, og Forholdet mellem dem kunde
maaske bedst betegnes saaledes, at Landstinget var at betragte
som et modereret og, om man tør bruge den Vending uden at
blive misforstaaet, filtreret Udtryk af Folketinget. En Regering
derfor, som nød Tillid hos Folketingets Flertal, vilde ogsaa i det
hele kunne regne paa Tilslutning hos Landstingets Flertal, medens
omvendt et af Landstinget ilde lidt Ministerium ej heller vilde
være i synderlig Yndest hos Folketinget. Der var saaledes alle
Betingelser til Stede for Udviklingen af en virkelig og praktisk
Rigsdagsparlamentarisme — om dette var et Gode er naturligvis
et andet Spørgsmaal — og samtidigt og til Dels som Følge heraf
ogsaa Betingelserne for med Virkning at kunne gøre
Ministeransvarligheden gældende for Rigsretten, saaledes som Ordningen
engang i det hele var bleven.
For at et Ansvar overhovedet skal have nogen Betydning,
maa baade den, der vil hævde Ansvaret, og den, som skal
afgøre, om og hvorvidt det virkelig i det enkelte paatalte Tilfælde
er indtraadt, have et fælles Udgangspunkt. De maa være enige
om, hvad der er hvidt, og hvad der er sort; i modsat Fald er
alt Samarbejde en Umulighed, og enhver Tale om Ansvarlighed
meningsløs. Meii efter Junigrundloven havdes netop dette fælles
Udgangspunkt Om Junigrundlovens Folketingsflertal nogensinde
maatte føle sig opfordret til at rejse Anklage mod et Ministerium,
vidste det vel ikke, hvorvidt Ministeriet vilde blive dømt, vidste
det vel ikke, om Beviserne vilde blive fondne tilstrækkelige, eller
hvor vidt undskyldende Omstændigheder vilde blive admitterede,
men det vidste, at i al Fald den ene Halvdel af Rigsretsdommeme
stod paa samme politiske Standpunkt som det selv og delte det
almindelige Grundsyn paa de enkelte
Forfatningsbestemmelser og disses Rækkevidde. Som Følge deraf var der Mulighed
tilstede for Domfældelse, og der havdes i alt Fald Betryggelse for
en saa vidt mulig upartisk Overvejelse og for at, hvis Frifindelse
paafulgte, det da vilde være af Retfærdigheds og ikke af
Solidaritets eller Opportunitets Hensyn alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
