Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men med den gentiemsete Grundlov, med Grundloven af
28de Juli 1866 blev hele dette Forhold forandret Det fremsættes
saa ofte i Skrift og Tale, at de tvende Grundlove jo egentlig ere
saa godt som identiske, og at det kun er Affektation at betragte
dem som forskellige. Dette kunde maaske være rigtigt, naar
man blot tæller de Paragrafer i dem begge, som ere bievne
ændrede, men ikke naar man vejer dem.
Saa vist som det er Repræsentationens Sammensætning og
Magtfylde, der giver en konstitutionel Forfatning dens Præg, saa
vist afhænger atter Sammensætningen af Valgretten; sig mig,
hvem der vælger, og jeg skal sige dig, hvem der vælges. Men
ved Juligrundloven skiftede Valgretten til Landstinget netop
fuldstændig Karakter. Medens den, som berørt, tidligere tilkom de
samme Vælgere, som besatte Folketinget, overdroges Valgretten
til 12 af Landstingets 66 Pladser til Kongen, og for 2 Pladsers
Vedkommende henholdsvis til Færøerne og Bornholm. De
tilbage-staaende 52 Pladser besættes som bekendt af Valgmænd, af hvilke
kun Halvdelen udnævnes af de almindelige Folketingsvælgere,
men den anden Halvdel tilvejebringes i Byerne dels ved Valg af
dem, som have haft en aarlig Indtægt af 2000 Kr. (i København
endog 4000 Kr.), dels derved, at saa mange af de højstbeskattede
paa Landet, som svare til Antallet af Rigets Sogneraadskredse
(for Tiden 1068) uden særlig Udnævnelse indtræde som
selvskrevne Valgmænd. Disse sidste, o: de højstbeskattede paa Landet,
indtage saaledes en særlig begunstiget Stilling og kunne i
Forening med de Købstadvælgere, som have en aarlig Indtægt af
2000 Kr., raade for Halvdelen af de 52 LandstmgspladBer —
foruden at de deltage i Besættelsen af den anden Halvdel sammen
med de almindelige Vælgere. — Føjes nu til disse 26 Pladser de
12, til hvilke Kongen udnævner, og til hvilke efter Forholdets
Natur i Reglen kun Mænd af de samme Synsmaader ville blive
tagne, sés det let, at 38 af Landstingets 66 Medlemmer — o: et
født Flertal — stedse kunne forudsættes at ville være Udtrykket
for de mere formuendes og de store Grundbesidderes politiske
Anskuelser, medens Folketingets Flertal er Udtrykket for den
almindelige Befolknings. Og dermed er da indført en Dualisme,
som hidtil var ukendt, og som med sine Virkninger selvfølgelig
har gennemsyret og i mange Maader omdannet vort hele
Forfatningsliv ogsaa der, hvor det, hvis man blot holdar sig til de
vedkommende Lovparagraffers Bogstavlyd, tilsyneladende ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
