Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa andre end Ministre tiltale ved Rigsretten for særdeles
farlige Forbydelser. (§§ 14, 26 og 69).
Herved vil næppe opstaa synderlige Vanskeligheder; men
hvorledes skal selve Rigsretten omorganiseres. Det
har alt ovenfor været berørt, at det nu næppe vil blive draget
i Tvivl, at Retten bør være en af den enkelte Retssag uafhængig
dannet fast Domstol, der ikke blot kaldes til Live, hver Gang
en Tiltale besluttes, at den maa bestaa af retslærde og politiske
Medlemmer, og at de første bedst og fyldigst repræsenteres
gennem Højesteret. Lige saa utvivlsomt synes det, at Dommernes
Antal ikke bør være for ringe; efter Junigrundloven var der 16,
efter Juligrundloven kan der være som Maksimum 26 Dommere,
men Retten kan dog sættes med 12 Medlemmer, 6 af
Landstinget, 6 af Højesteret. Det forekommer mig imidlertid, at dette
Antal er temmelig lavt; den norske Rigsret maa ikke sættes med
mindre end 15 Dommere, og jeg vilde, alt vel overvejet, finde
det hensigtsmæssigt at bestemme Antallet til 21 eller dog et
lignende Multiplum af 3, af Grunde, som straks nedenfor ville
indlyse.
Baade efter Juni- og Juligrundloven ere de retslærde og
politiske Dommere lige mange. Det er dog næppe nødvendigt.
I Norge er det ingenlunde saa; der foreskriver Loven blot at af
de 15 Dommere, uden hvilke Retten som nævnt ikke er domfør;
skulde mindst de 4 være Højesteretsassessorer; er nu end dette
at gaa for vidt, maa det dog paa den anden Side erindres, at
Rigsretten efter sin Hensigt væsentlig skal være en politisk
Domstol, og at de retslærde Dommere med deres Vane til at behandle
Retssager altid ville have en betydelig Prestige, hvor de komme
til at fimgere sammen med Lægmænd. Et passende Forhold vil
formentlig derfor fremkomme, naar Antallet af de retslærde
Dommere bestemmes til 7 og af de politiske til 14, naar altsaa
Forholdet med andre Ord bliver som 1 : 2.
Medens nu de politiske Dommere hidtil ere fremgaaede af
Landstinget alene, følger det af Dualismens Princip og af den
Landstinget indrømmede lige Adgang til at rejse Rigsretstiltale,
at begge Ting og i lige Maal erholde Ret til at vælge dem, saa
at altsaa hvert Ting ved sit Valg besætter 7 Pladser. At Valget
bør gælde for et længere Tidsrum end som nu, 4 Aar, og at
man vistnok uden Betænkelighed kan fordoble Tiden til 8 Aar,
hvilket stemmer med Landstings-Mandatets Varighed, samt at ved
59*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
