Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgene selvfølgelig Forholdstalsvalginaaden bør anvendes, for at
ogsaa Tingenes Mindretal kunne komme til deres Ret, skal jeg
her blot nævne, idet jeg endnu skal tilføje, at det ganske vist
lod sig høre at overdrage Valgene til den forenede Rigsdag; men
Grundloven ynder øjensynlig ikke synderlig denne Korporation,
og det vilde maaske ogsaa findes temmelig modstridende mod
Dualismens Princip her at bringe den i Anvendelse.
Hensynet til Ensartethed, foruden andre Grunde, taler
aabenbart for, at ogsaa Højesteret besætter sine 7 Dommerpladser
efter Forholdstalsvalgmaaden. Men herved møder den Mislighed,
at Højesteret er for faatallig (13) til at kunne bringe denne
Valg-maade i Udøvelse, naar den skal vælge saa stort et Antal som 7.
Dette Misforhold vilde dog hæves, naar Valgklassen udvidedes til
ogsaa at omfatte Højésterets overordentlige Medlemmer —
al-mindeligen 10 å 12 i Antal. Da disse i Reglen høre til vore
ypperste Jurister — for Øjeblikket t. Eks. Mænd som Krieger,
Justitsminister Nellemann, Departementscheferne Vedel og Ricard,
Professorerne Goos, Matzen og flere — kan der ingen Indvending
hentes fra Hensynet til deres Dygtighed og Habilitet; og medtages
de, vil ogsaa for Højesterets Vedkommende Forholdstalsvalgmaaden
kunne lade sig bringe i Anvendelse. Endnu skal her blot for
Fuldstændigheds Skyld tilføjes, at Ministrene selvfølgelig, hvad
enten de ere overordentlige Medlemmer af Højesteret eller have
Sæde i Rigsdagen, ere udelukkede fra al Deltagelse baade ved
Anklagebeslutningens Afgivelse og Rigsretsvalgene osv.
Hvad nu herefter angaar Spørgsmaalet om, hvem der skal
kunne vælges, bør vistnok Højesteret være indskrænket til at
vælge af sin egen Midte, da man jo netop derved kan regne paa
at faa de bedste juridiske Kræfter til Raadighed. Derimod tror
jeg, at det vil være en betydelig Fordel at udvide Grænserne
med Hensyn til deres Valgbarhed, som Rigsdagen har at vælge,
og navnlig ikke binde Valget til Rigsdagsmænd henholdsvis for
Folketinget af Folketinget og for Landstinget af Landstinget; hvor
heldigt vilde det saaledes ikke være, om en Mand 9om afdøde
Gehejmeraad Madvig kunde være ble.ven valgt til Dommer. Paa
den anden Side gaar det vel næppe an at give Valget helt frit.
Det synes naturligt at kræve en vis Modenhed hos dem, der skal
kaldes til Dommer, altsaa at fordre en vis højere Alder, t. Eks.
40 Aar, saaledes som efter Junigrundloven var fornøden til Valg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
