Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Camilla Collett: Et gammelt Minde fra København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et gammelt Minde fra Kjøbenhavn.
1 Digteren Schandorphs nys udkomne saa livligt
underholdende »Oplevelser«, støde vi paa et Afsnit, der omhandler et
Ungdomsbesøg, Forfatteren aflagde hos H. C. Andersen.
Det vakte en levende Erindring om et Møde med denne,
det eneste hvor det forundtes mig personlig at staa lige overfor
den saa højtyndede danske Digter — Gespenstermødet i Rosenborg
Have da upaatalt.
Der var noget i Schandorphs faktisk vægtige og dog saa
fornøjelige Skildring, noget der supplerede, vakte til bedre
For-staaelse det lidt konfuse Indtryk, mit Møde med Digteren havde
efterladt. Der var noget smittende, der frister, efter at saa lang
Tid er gaaet, til ogsaa at komme med min Oplevelse; den springer
mig nu i alle sine Enkeltheder saa levende i Møde som skrev den
sig fra i Gaar. Men knyttet som den er til et særlig
mindeværdigt Tidsafsnit i mit Liv, nødvendiggjør den først nogle Ord
om dette, hvorved den gaar ind under det vi vil kalde, »Minder
fra Kjøbenhavn«.
Det haardeste Slag i mit Liv havde truffet mig.
De første Dage, Uger, efter et saadant, dem vi vil kalde
Sorgens Festdage, er ikke de værste. Man hvirvles omkring paa
noget ophøjet, ukjendt, der ikke lader én komme til ret Besindelse
om det frygtelige. Saa kommer Sorgens Hverdage, tifold
ulideligere at bære. Og jeg magtede ikke at bære dem paa det samme
Sted hvor Stødet havde rammet. Jeg solgte vor lille Villa ved
Uranienborg, kun beboet i 2 Aar, og overflyttede midlertidig til
Kjøbenhavn med 2 af mine Gutter. Var det en dunkel Skræk
for en Enkes Stilling, der i vor travle By omtrent vil sige med et
Strøg at slettes ud af den selskabelige Bevidsthed? var det Skrækken
for denne Nultilværelse, der ligesom højtidelig ringes ind med det
sidste drønnende Klokkeslag? ... eller var det en endnu ikke fuldt
vakt Bevidsthed om noget, der kunde reddes for Undergang — det
samme, der har drevet snart sagt alle vore Forfattere til at søge
Redningen i Udlandet? ... Jeg ved det ikke, men jeg solgte Huset
og rejste til Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
