Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Camilla Collett: Et gammelt Minde fra København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg havde den Gang kjere, inderlig kjere Venner dernede,
hvoriblandt særlig maa nævnes Familien Schmidt-Phiseldeck. Fru
Sch. havde jeg første Gang truffet under et Besøg, hun og hendes
Mor aflagde i Kristiania, hos nogle fælleds Bekjendte, hvor de
paa en Tur oppe i Landet ogsaa havde gjestet mit Hjem i Eidsvold.
Det var en hel Begivenhed, da den unge danske Skjønhed med
Moderen, den prægtige, originale gamle Fru B., eskorteret af nogle
af Kredsens mer notable Medlemmer, Herrer og Damer, drog
ind paa den stille Præstegaard, og rigtig blev sluppet paa Græs
i dens naturskønne Omgivelser1), en flygtig Gjestfrihed, vist de
danske Damer, der tifold gengjeldtes mig under det senere
fortsatte Bekjendtskab hernede. Uforglemmelig bliver mig de Timer,
jeg tilbragte i denne Familje, i dens Hjem paa Nørregade.
Om Gemalen, Sch. Ph., maa det være mig tilladt at sige,
at han var en af de elskværdigste Mænd, jeg har kjendt. Han, og
J. L. Heiberg. Jeg bekjender mig nemlig endnu til den nu vist
forældede Anskuelse, at Aand og sand, gediegen Dannelse kun kan
optræde i en tilsvarende Form, skal den forkynde sig som ægte
Vare; vi var jo den Gang endnu et godt Stykke fra 70aarene, der
synes at have været det Tidspunkt, hvor Bramarbasskabet
dekreteredes som Norm for den sande Mandighed. Flygtig betragtet
kunde dette Par gjelde som aandelige Modsætninger. I Væsen,
Alder, Ydre kunde det maaske siges. Det er sandt, hun forholdt
sig lidt tavs og tilbageholden, hvor alvorligere, mere dybtgaaende
Temaer forhandledes, det var som om hun ganske bøjede sig for
hans Overlegenhed, maaske netop fordi den paa saa mild,
elskværdig Maade gjorde sig gjeldende. Men hun manglede
ingenlunde den fine Forstaaelse, hvor stille hun gik dermed.
Denne lille, fine Dame, hvis Skjønhed havde et Præg af
noget tilsløret melankolsk, der gav den en særegen Ynde,
havde en levende Sans for det komiske. Kunde man bare bringe
hende et lidet Stænk deraf, fandt man i hende den taknemligste
Tilhører; hvor hjærtelig kunde hun le!
Jeg er her kommet ind paa en Personalkritik, der maaske
kunde synes en og anden for — personlig. Men ak, Tilladelsen
er givet. Skillerummet er nede. Ogsaa hun, den sidste af dem
er borte, som de mange — mange! og er jeg alligevel gaaet lidt
’) Se Paa gamle Tomter: „Mod Strømmen* 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
