- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
902

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Redaktør O. Borchsenius: H. V. Kaalund og „Fulvia“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til klar Bevidsthed om sin store Synd. I sin Sjæleangest beslutter
hun sig til, ukendt og i Mandsdragt, at fly fra det Hjem, hvis
Mure bestandig minde hende om hendes Brøde. Efter en lang
Omflakken kommer hun til et Kloster i en øde Egn, paa hvis Port
hun banker med Begæring om ikke alene at blive indladt men
ogsaa at blive optagen som Munk.

Klosterbrødrene tro, at hun er en Mand, og indvillige i
hendes Bøn.

Hun udfører nu den laveste Gerning i Klosteret og erhverver
sig ved sin Fromhed og Ydmyghed alles Agtelse og Tillid. Efter
nogen Tids Forløb bliver hun sendt til Staden for at hente Varer.
Undervejs møder hun sin ulykkelige Ægtefælle, der fortvivlet søger
efter den Hustru, hvis Forsvinden han ikke kan forklare sig. Hun
gaar skælvende forbi ham, men han kender hende ikke i hendes
nye Dragt. I Staden bliver en letfærdig Pige i Gæstgiveriet, hvor
Theodore sover om Natten, forelsket i den smukke, forklædte
Munk og søger at friste ham til Synd. Hun bliver strængt afvist,
og higer derfor efter at hævne sig, og da hun efter nogen Tids
Forløb føder en Søn, udgiver hun falskelig den unge Munk som
Barnets Fader. Gæstgiveren bringer fortørnet Drengen til Klosteret,
og fjæmer sig med Forbandelser over Munkene og især over Theodore.

Alle Klosterbrødrene falde nu over den ulykkelige, der ikke
vover at aabenbare sit virkelige Køn og derved retfærdiggøre sig,
og udslynge de haardeste Bebrejdelser mod ham, og Theodore
udstødes af Klosteret.

Hun helliger nu Barnets Opdragelse alle sine Kræfter, idet
hun tror at se, at Himlen har villet give hende denne tunge
Livsgerning som en Bod for hendes Brøde. Hun lever saa i lang Tid
ene med Drengen og lider ofte den største Nød for at skaffe ham
Føde, indtil Munkene endelig formildes ved Theodore’s øvrige
ulastelige Vandel og atter optage hende i Klosteret. Men den
første Nat, som hun tilbringer under dette Tag, kalder Gud hende
til sig. Hendes Bodsakt er tilende, og Englene bære hende under
Lovsang til Himlen. Munkene vaagne, og synes at se det lysende
Tog glide hen over deres Hoveder. De finde Theodore’s Lig og
opdage, at hun er en Kvinde, og at de altsaa have handlet ilde
mod en uskyldig. Paa et Vink fra Himlen kommer imidlertid
Theodore’s omvankende Ægtefælle til Klosteret samme Nat. Han
genkender med Forundring sin forsvundne Hustru, og alle prise i
Lovsang hendes store Fromhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free