- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
909

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ingeniør J. Rump: En social-hygiejnisk Bevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Disse to Forsøg af Lassar og Merkel paa at skaffe de tarveligt
stillede Dele af Befolkningen Adgang til Badning vakte umaadelig
Opsigt baade i Tyskland og i andre Lande. De fik derfor begge
en Opfordring til at indlede en Diskussion om Badning paa »deutscher
Verein fur öffentliche Gesundheitspflegecs 13de Møde i Breslau,
som de begge modtog.

Lassar fik først Ordet. Han begyndte at meddele
Resultaterne af en Statistik over Badningen i Tyskland, som han havde
opstillet paa Grundlag af Meddelelser fra største Delen af Landets
Distriktsfysici, som uomstødelig godtgjorde, at det største Antal
Tyskere aldrig bade, ja, at selv om de havde det mest brændende
Ønske om at bade, var det dem umuligt, da der findes Masser af
Distrikter (med ca. 50000 Indvaanere), der aldeles ingen Anstalter
have. Efter derpaa paa Sundhedsplejens Vegne at have opstillet
som sit Program: »hver Tysker ét Bad om Ugen«, indrømmer han,
at de Badeformer, der for Tiden almindelig bruges, paa Grund af
deres Bekostelighed vilde umuliggøre en saadan Fordring. Men idet
han refererer sine Erfaringer fra den hygiejniske Udstilling, betegner
han det lunkede Brusebad som Fremtidens Badeform og fortsætter:
bortset fra den billige Pris og lille Plads have de lunkede
Brusebade for den badende følgende Fortrin. Deres fysiologiske
Indvirkning paa Organismen er oplivende og forfriskende. Til
enhver Aarstid er det behageligt og aldrig søvndyssende at overgyde
den indsæbede Krop med lunket Vand og derpaa tage en kold
Douche. Rensningen er fuldstændig og bliver væsentlig fremmet
ved at alt Vand, der har optaget Kroppens Smuds og Støv straks
bortføres og bestandig bliver erstattet af rent Vand. I Karbadet
bader man dog i Grunden i snavset Vand (særlig Arbejderen, som
efterlader i Karret alt det Smuds, han Ugen igennem har opsamlet
paa sin Krop). Det offentlige Brusebad yder ogsaa den badende
mere Sikkerhed mod de Sygdomskim, som hans Forgænger muligvis
har efterladt, og han kan selv uden Ulejlighed rense Badet ved
en simpel Overbrusning«.

Borgmester Merkel fortalte derpaa om det Forsøg, der i
Gøttingen var gjort paa at indføre Badning i Skolen. Efter at
have beskrevet Anordningen af Børnenes Badning og illustreret
den Behagelighed og Opmuntring, det havde været dem, meddelte
han, hvorledes der fra alle Tysklands Egne var kommet
Forespørgsler eller tilrejsende Udsendinge. Selv havde Gøttingens Byraad
paatænkt ogsaa at indføre Badning i Skolen for mere velhavende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free