- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
910

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ingeniør J. Rump: En social-hygiejnisk Bevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Borgerbørn. Ganske vist var der fra en enkelt Side (Berlins
Kommunalbestyrelse) fremkommet en Del teoretiske Indvendinger,
men Merkel gendrev dem Punkt for Punkt sindigt og med stor
Overlegenhed.

Man overvurderer ikke let Virkningen af disse to Foredrag.
I sig selv var Sagens Gavnlighed saa klar, at det gik med den
som med Kolumbus’s Æg, man behøvede blot at blive gjort
opmærksom paa den. Tilmed blev den fremført af to fremragende
og ansete Mænd, som foruden den overbevisende Kraft, de vare i
Besiddelse af, kunde henvise til Erfaringer, der paa Forhaand havde
afgjort Sagen.

Skøndt der nu kun er gaaet 3 Aar siden den Tid, er der
rundt omkring i Tyskland indrettet Badeanstalter efter Lassars
System: 2 i Berlin, en i Wien, en i Magdeburg, en i Frankfurt a. M.,
en i Mainz etc., og paa samme Maade er det gaaet med
Udbredelsen af Skolebade.

Sidste Vinter havde jeg Lejlighed til paa Stedet at tage
Berlins Folkebadeanstalter i Øjesyn, og jeg skdi her give nogle
Oplysninger om dem. De vare ens byggede, hver beliggende midt
i et af Berlins Fattigkvarterer., men da de ikke alene vare
byggede for offentlige Midler, vare de foruden de billige anden
Klasses Bade ogsaa forsynede med dyrere første Klasses Bade (til
Dr. Lassars store Misfornøjelse, efter hvad han mundtlig meddelte mig).
Anstalterne vare heller ikke udelukkende forsynede med Brusebade
paa Grund af disses Nyhed, der var ogsaa Karbade; 1ste Klasse i
den mandlige Afdeling har 4 Karbade og 9 Brusere hver med sit
tilhørende Afklædningskammer, 2den Klasse har 12 Karbade og
5 Bruser med 15 Afklædningskamre; 1ste Klasse i den kvindelige
Afdeling har 4 Karbade og 2den Klasse 8 Karbade og 4 Bruser, hver
med sit tilhørende Kammer. Priserne ere for Karbade 50 og 25 Pf.,
for Brusebade 25 og 10 Pf. (iberegnet Haandklæde og Sæbe).

Badeanstalterne ligge i Lystanlæg og have et net og venligt
Udseende. De ere indvendig hyggelig indrettede og renligt
holdte, skøndt Betjæningen er yderst ringe. Den bestaar af en
Bademester og hans Kone, der bo paa Anstalten og bestyre hver sin
Afdeling, fremdeles en Fyrbøder og saa mange Skurekoner som
der behøves. Jeg var straks noget forbavset over at der blev
benyttet kvindelig Assistance i den mandlige Afdeling, men jeg
mærkede ingen Ulæmper deraf, og alle forsikrede mig, at det gik
udmærket. Over Brusebadene er anbragt et lille Støbejæmsbassin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free