Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar det var sidste Gang — maaske paa et Marked eller paa en
Auktion, jeg kan ikke huske det«, svarer den hovmodige Bonde,
og en af de andre Standsfæller føjer haanlig til: >Aah, det har
vel været hos Pileea i Grantorpet, da I var der for at aarelade,
for i Selskab er I vel aldrig kommet«.
Ved Sognemødet vanker der mer endnu, da han træder op mod
Storbøndeme. Det drejer sig om Paaligningen af en ekstra
Fattigskat, og Anders forsvarer Sagen, men bliver bragt til Tavshed af
Niklas; »det kunde nok være slemt for de fattige, det maatte
Anders bedst vide, som havde sin Slægt og sine Bekendte blandt
dem, men skulde der Hjælp til, saa tilkom det vel de største
Gaardmænd at afgøre det, og ikke en ung Springfyr, som ikke
havde mere end en »Fjårding« at svare Skat af«.
Til et Bryllup hos en Storbonde ses han over Hovedet, og
man lader som man helt glemmer hans Tilværelse. Han bliver
ogsaa glemt, naar der skal være Nævninge-Valg. En, som bar
løbet om i Byen med Posen, kan ikke være valgbar. Bestandig
nye Forhaanel9er, nye Slag, nye Ubehageligheder! Bestandig nye
Paamindelser om hans Fødsel og om hans Pose! —*).
Her, ude i selve Folket, betyder det noget at have Aner.
Længe efter, at man er ophørt at regne med Fødsel, lever den
videre som et Privilegium hos Banderne. »Du kan tro, jeg bar
hørt nogle Haansord, fordi min Fader tog en Tjænestepige, da
han giftede sig igen«, hører man ikke saa sjældent, og da Stina
kommer hjem efter at være bleven frikendt, siger man i Sognet:
hun slap af Mangel paa Bevis*). Stina har ingen Stand. Da hun
giftede sig, var hun Tjænestepige, og man finder det ganske
naturligt, at saadan én stjæler. »Men det havde en Kvinde, som
stammede fra en rigtig Bonde, aldrig gjort.«
I Forbindelse med Bondens Hovmod, hans FødselsstoUbed
og Sejghed, maa man buske paa hans Tyranni. Undertiden bliver
hans Regering et fuldstændigt Despoti. Han taaler ingen ved
Siden af sig, undertrykker enhver Modstand, og giver sin Datter
bort tU den rigeste som en Handelsvare — ja han udbyder hende,
som om der var Tale om en Ko, idet han lunt siger til Køberen:
»Ja, nu er jeg her med hende som vi kom overens om paa
Markedet i Falkenberg. Nu faar vi se, hvad du synes om hende.«
’) Johannes Sundblad: Norsken.
’) Johannes Sandblad: .Rättslös*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
