- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
921

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Denne Rest af Fordom tøiver dog mer og mer sjælden.
Selv om vor Bonde kan være stræng mod sine Husfolk, ja haard
og grusom mod Forældrene som sidder paa Aftægt1), elsker han
ofte Dyrene med en egen fin Ømhed. Bondesons »Tromp och
Krans« og »Gamla Grålla« viser det* *). Fru Benedictsons
»Kamrater« maler det meget poetisk, og Sigurds »Bara en ko« giver
os det samme Billede.

Jeg har her givet en Skildring i Omrids af vor Bonde,
støttet paa de Dokumenter, vore Folkelivsskildrere har givet os.
Billedet er ikke fuldstændigt, dertil er det for ensidigt. De Træk,
jeg har samlet, er dem, der er mest iøjnefaldende for et Menneske
af vor Samfundsklasse. At Bonden ogsaa har andre vil jeg slet
ikke nægte. Men det gælder jo her ikke om at betragte ham
som Enkeltperson, men at fremdrage det ejendommelige hos ham,
det, 9om skiller ham fra Mennesker af andre Klasser, det, der
dræger hans Karakter og hans Naturel som Bonde.

IL

Betragter man disse Skildringer af den svenske Bondes Liv,
finder man dem i Begyndelsen noget ensformige og ensartede.
Vender man Bladet igen og studerer dem lidt nøjere, ser man, at
de afspejler Digterens Karaktertræk. Her er det Feuilletonisten,
Humoristen og Bondevennen— »Smaalandspostens« Sigurd, Alfred
Hedenstjerna vi møder. Her er det den ypperlige Samfunds- og
Kulturskildrer, Vestgötens Biograf, Johannes Sundblad. Her
er det Kunstnerinden, den udmærkede Novellist, Børjes og Mariannes
kendte Forfatterinde. Her atter Demokraten, Bondens Panegyriker,
Strindbergs Lærling, Saxon, Johan Lindstrøm; og her, bagved
en Tegning af vor Skærgaardsbefolknings Liv, kigger et bekendt
og originalt Fysiognomi frem, Rousseaus Tilhænger, Kulturhaderen
Strindberg.

Sigurd er noget i Slægt med den Almue, han skildrer.
Selve hans friske Humor har undertiden noget af Bondehumoren
i sig. Landsbyen har skaffet ham Stof til hans Paralleler, og
han er med hele sin sunde, næsten grovkornede Humor selv en
Repræsentant for vort ejendommelige Folkelune.

’) Læs Johannes Sundblads Historie om Undantagsmannen — det er
et oprørende og ikke altfor sjældent Virkelighedsbillede.

*) Nya Allmogeberättelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free