Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teas Haab om at blive skatnet for Mandens Mishandling. Men
det bliver ikke til noget med Købet, Livet skifter ikke Farve og
det daglige Slid jager deres Illusioner bort »Ti der er ingen,
der ikke strider imod i Begyndelsen, naar Livet byder ham sin
beske Drik, og alligevel er der ingen, som ikke kan taale mere
end han tror.«
Eller det er et Bloddrama, mørkt, tungt og alvorligt, sotn
spilles ude i den ensomme lille Hytte mellem Klipperne; eller
Historien om stakkels Elin, som bliver ulykkelig for sin
Kærligheds Skyld, som forlades og kastes bort af den fine Herre, som
har narret hende, og nu arbejder for sit Barn, som hun
lidenskabeligt elsker, og bliver til — ja hvad ved jegP — Udsigten er
ikke tillokkende.
Pessimisme — uden noget Lysglimt — det er
Fattigfolks Lod!
Det Billede, Fru Alfhild Agreli giver os, er gladere.
Rask optegner hun alt det ejendommelige, som hun møder, alle
de for Folket karakteristiske Træk, hun har set paa sine Rejser
og i Omgang med Nord lændingen. Raskt nedskriver hun dem,
dængende Farve paa Farve, — et Bryllup, en Begravelse, et Gilde
etc. — bange for at glemme det mindste af det hele Tilbehør,
Brudgommens lyseblaa Livkjole eller Smørrebrødet og
Velkomstsnapsen ; Enkens hvide Forklæde, Sukkerærterne og Mavedraaberne;
Brita Kajsas Garibaldiskjorte og Skrædder-Jannes Seler.
Fjæmer man et Øjeblik denne Mængde Udenomssager,
Onder man kun ét Menneske gemt bag det alt sammen. Det kan
skifte Navn og forandre Køn, men vi kender det alligevel. Snart
er det Erik Albert, den forkuede Bondesøn, som bliver trampet paa
af sin Fader og ofret for hans Magtbegær. Eller det er Lisa, den
unge Kone, som er forladt af sin Mand, og som altid gaar
omkring, ulykkelig og overset. Eller Mary , Lappens Datto-, som
stille bærer paa sit Kors, bærer det med taarefyidt BOk, og en
Dag springer i Elven. Eller Lisa Åker, Sangerinden,’ den afskyede
og foragtede, hun, som drukner sin Sorg og Smerte, Tørsten efter
en Kærlighed, hun ikke har faaet, i brusende Toner; eller Drengen
i Panoramaet, som drejer paa sit Positiv, mishandlet af sin Herre,
den vilde og raa Gøgler, — og spiller »Robert, Robert«, en
klagende Melodi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
