Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Dæmon, hvis Tanker bevæge sig i lange Spring og lade
Mellemleddene ligge, en Filosof, der nedskriver sine Indfald aforistisk,
som de komme, uden at ordne dem synderligt bagefter, og som
overlader Læseren denne tit ikke ringe Umag, en Forfatter endelig,
der henvender sig til den lille Kreds af tvivlsomt lykkelige, man
plejer at kalde the happy few og som — for at bruge et
Kierke-gaardsk Udtryk — skriver »for at misforstaas« af dem, der for
ham staa som de profane. Høffdings Bøger kunne blive en Art
Folkelæsning for de dannede, aldrig hans.
For Prof. Høffding er Nietzsche ikke nogen Filosof, men en
Rhetor, en Digter. Lad Læseren fordybe sig i Nietzsches Skrifter,
og han vil føle Utilstrækkeligheden af disse Rubriker. Jeg er ikke
sikker paa, at Prof. Høffding selv har læst ham fuldstændigt og
omhyggeligt nok til at kunne fælde en saadan Dom. Ja, hvis jeg
overfor en Professor i Filosofi turde vove en saadan Hardiesse,
vilde jeg sige: jeg er end ikke sikker paa, at Professoren har
for-staaet, hvad han har læst. Han gengiver i det mindste Nietzsches
Ord og Tanker, hvor han citerer ham for ret at afskrække fra
ham, saa urigtigt, at da Muligheden af forsætlig Forvanskning er
udelukket, kun den af mangelfuld Forstaaelse bliver tilbage.
Prof. Høffding har et langt Citat af Nietzsche, der lyder
ret forrykt og kulminerer i denne højst besynderlige Sætning:
»Hvis nu intet var mere guddommeligt end Vildfarelsen,
Blindheden, Løgnen?«
Denne Sætning lyder paa Tysk: »Auch wir Erkennenden
von Heute, wir Gottlosen und Antimetaphysiker, auch wir nehmen
unser Feuer noch von jenem Brande, den ein Jahrtausende alter
Glaube entzundet hat, jener Christen-Glaube, der auch der Glaube
Plato’s war, dass Gott dieWahrheit ist, dass dieWahrheit göttlich
ist. Aber wie, wenn gerade dies immer mehr unglaubwurdig
wird, wennNichts sich mehr als göttlich erweist; es sei denn der
Irrthum, die Blindheit, die Luge, — wenn Gott selbst sich als
unsre långste Liige erweist?«
Som man ser er i den danske Tekst de forklarende
Slutningsord udeladte, Ordene mehr als göttlich oversatte, som stod
der als mehr göttlich, og Vendingen »naar intet længere viser sig
guddommeligt, (o: stammende fra Gud) det skulde da være
Vildfarelsen, Blindheden, Løgnen«, gengivet med det ret platte: »Hvis
nu intet var guddommeligere end Vildfarelsen, Blindheden, Løgnen!«
hvad der selvfølgeligt giver en ganske anden Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
