Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stedet er i sin Sammenhæng ikke saa let at forstaa, som
Prof. Høffding har ment, og man kan uden at gaa ham for nær
udtale, at den hele Side veltalende Protest om Sandhedens og
Videnskabens Værd[i, som han knytter hertil, aldeles ikke rammer
Nietzsche, men er kraftige Slag i den tomme Luft. Det anførte
Sted af »Genealogie der Moral« er selv et Citat af det højst
interessante ældre Skrift »Die fröhliche Wissenschaft«, hvortil der
ogsaa henvises, og Prof. Høffding, som har gjort sig Arbejdet let,
har øjensynligt ikke søgt Forklaringen der. Ellers havde det ikke
været ham muligt imod en saa dybsindig Forsker som Nietzsche
at anføre denne Næsten-Trivialitet: »Aldrig kan en Overbevisnings
Styrke være tilstrækkelig Garanti for dens Sandhed«, ti i selvej
den Passus, hvortil der henvises, hedder det hos Nietzsche, at:
først naar Overbevisningen har ophørt at være Overbevisning, i
først naar den har været stillet under Politiets Opsigt o: under!
Opsigt af Mistroens Politi, kan den opnaa Adgang til Videnskaben,
saa den videnskabelige Aands Tugt begynder med: ikke at tillade
sig Overbevisninger. (Die fröhliche Wissenschaft S. 261).
Der var da ingen Anledning til at forklare Nietzsche
Selvfølgeligheder, som blot kunne have Interesse for dem, han i sit
energiske Sprog betegner som »akademiske Pattebørn«. Han syne»
heller ikke ubekendt med, at »Livet er i det hele en vanskelig
Ting« og deslige.
Men han viser, at om end selvfølgelig Overbevisninger intet
betyde i Videnskaben, saa hviler dog nødvendigvis denne, eftersom
der ingen »forudsætningsløs« Videnskab gives, paa én
Overbevisning, en bydende og ubetinget. Spørgsmaalet om Sandhed er
nødvendig, maa ikke alene forud være besvaret med Ja, men
være besvaret i den Grad bekræftende, at den Overbevisning, der
ligger bagved, kan formuleres saadan: »Intet er saa nødvendigt
som Sandhed, og i Forhold til den har alt øvrigt kun en Værdi
af anden Rang«.
Og som den dybtgravende Psykolog han er, spørger Nietzsche
nu: Hvad er, hvad betyder denne ubetingede Attraa efter
Sandhed? Er den en Vilje, der har til Indhold ikke at ville lade sig
hedrage? Eller er den en Vilje, som har til Indhold ikke at ville
hedrage? Ti ogsaa paa den sidste Maade kunde Attraaen efter
Sandhed fortolkes, i Fald man under den almindelige Sætning
»Jeg vil ikke bedrage« ogsaa indbefattede Tilfældet »jeg vil ikke
bedrage mig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
