Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv — at disse Ord aldrig hverken af Nietzsche eller af
mig kunde være ment som Indvending mod Englænderne. Paa
Grund af den stærke Sammentrængen af Stoffet, som var
nødvendig hvor Indholdet af 17 Bind skulde gengives paa et Par
Ark, følge de i min Afhandling uden videre Overgang paa
Indvendingerne mod den engelske Skole.
Da jeg har betragtet Lykkeprincipet som et Regulativ, vel
egnet til paa det moralske Omraade at orientere, saa har jeg
stræbt at udvide Begrebet Lykke saa stærkt det lod sig gøre.
Efter Ævne har jeg ved en saadan Udviden forsvaret det
Bentham-Millske Moralprincip mod Angreb1). Den, der vil gøre
mig den Ære, at blade ri mine ældre Skrifter, vil se, at Prof.
Høffdings Argumenter paa dette Punkt ikke lære mig noget Nyt.
Selve det vigtige Citat af Stuart Miil, som han anfører og
ov.er-vejer i sin Etik (S. 87), havde jeg tidligere dvælet ved i to af
mine Skrifter (Benjamin Disraeli S. 84, Berlin S. 206).
I sin »Popanilla« spotter nemlig Disraeli Utilitarianernes
Beklagen af en Befolknings faa Fornødenheder ved at lade Helten
betegne det som sine Landsmænds Ulykke, at de føle sig lykkelige
uden Kultur. Jeg udvikler da, at efter min Opfattelse rammes
Utilitarianerne ikke for Alvor af dette Angreb: »Kulturfremskridtet
fremmer i Virkeligheden Massernes Lykke, Barnets og den Vildes
saakaldte Lykke er efter min Overbevisning ikke blot ikke den
højeste, men ingen ægte. Stuart Mili siger i sin Utilitarianismi
Det er bedre at være et utilfredsstillet Menneske end et
tilfredsstillet Svin, bedre at være en utilfredsstillet Sokrates end en
veltilfreds Taabe«. —
Jeg slutter mig her til Miil med de Ord: »Det er ikke alene
bedre, men lykkeligere«. — Dog da jeg nogle Maaneder senere
omarbejdede Bogen paa Tysk, følte jeg mig selv stødt af Paradoksien
i denne Vending, og jeg skrev i Stedet: »Und er hat Recht, denn
die höhere Empfånglichkeit auch fur den Schmerz ist nicht ein
zu theurer Preis fur die Steigerung des ganzen Lebensinhalts«.
Jeg lader altsaa der det Spørgsmaal aabent, om man finder Ordet
Lykke adæqvat eller ikke for denne Løftelse’ af det hele
Livsindhold. I min Bog Berlin kommer jeg i Anledning af Eduard v. *)
*) Jeg staar derfor ikke paa samme Standpunkt som den debuterende
Forfatter af en interessant Brochure: Aristokratisk Radikalisme contra
Velfærdsmoral. En Nutidsbelragtning. Af Arnold Robde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
