Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hartmanns Forkasten af al Lykkemoral tilbage til Sagen og skriver:
»Stuart Miil gaar [paa det anførte Sted] lidt uden om Sagen; ti
Spørgsmaalet er jo ikke, om det (moralsk) er bedre at være en
utilfredsstillet Sokrates end et veltilfreds Svin, men om hvem der
er lykkeligst, Sokrates eller Svinet«. Jeg afgør saa Spørgsmaalet,
ganske som Høffding nu. Han havde, hvis han havde læst mig,
ikke behøvet mod mig at gøre gældende sine Citater af Goethes
Glärchen og Auguste Comte (S. 862). Ja jeg gaar her saa vidt i
at spænde Ordet Lykke til det yderste, at jeg skriver: »Sokrates
er den lykkeligere af de to, lykkeligere selv med Giftbægeret i
Haanden. Han havde Ulykke, men var ikke ulykkelig, hans Sjæl
var fast. Der er en vis Sandhed i Stoikernes Paradoks; den vise
er selv ikke paa Baalet, ikke midt imellem Luerne, ’ulykkelig.
Johan Huss var det ikke, da han paa Baalet udbrød: Sancta
simplicitasl Hvor meget mindre er da den udviklede og dannede
det som saadan«.
Jeg mener nu som da, i Modsætning til* Hartmann, at selv
om Kulturfremskridtet »paa sin Bane mange Gange krydser og
tilintetgør Individernes Velfærd, saa tenderer det ikke des mindre i
sidste Instans mod den almindelige Lykke som Maal«. Jeg havde
sat mig den Opgave at fremstille Nietzsche, ikke at markere
ethvert nok saa underordnet Punkt, paa hvilket jeg var uenig med
ham. Jeg vilde derved ikke have opnaaet andet end at slaa
Skikkelsen i Stykker. Derfor gengav jeg hans Indvendinger mod
Lykkemoralen i denne Skikkelse uden Kommentar.
Men det er slet ikke heller paa disse Indvendinger at Vægten
ligger. Det er ikke paa dette Omraade at Grunduenigheden
aabenbarer sig imellem Prof. Høffding og mig. Dersom en
betegner Moralens Formaal som Lykke og saa definerer Lykke
saa-ledes at den bliver omtrent enstydig med Fuldkommenhed, og
hvis en anden betegner Formaalet som Fuldkommenhed, men
viser at Fuldkommenheden er den sande Lykke, saa er disse to
Personer ret enige i Hovedsagen, og Forskellen imellem dem berör
nærmest paa det Navn, der gives det af dem anvendte moralske
Regulativ. Og paa samme Maade: Dersom man som Prof. Høffding
gør, og som jeg selv til Dels har forsøgt det, stræber at udvide
Velfærdsmoralens Begreb saaledes, at dette ikke bliver synderligt
forskelligt fra Begrebet Udviklingsmoral, saa bliver der ingen
væsentlig Strid mellem den, der betoner Ordet Velfærd, og den, der
betoner Ordet Udvikling — ligegyldigt om der hos rigurøse Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
