Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
størst mulige Antal, siger om en Mand som Leonardo: >En Maler
som han er Historiens Maal«, saa mener man, at han i og for sig
er den store Lykke for Menneskeheden, den ubetingede Kulturværdi,
og at denne vilde været fortabt hvis han i Stedet for at male
saa-ledes, at han ene tænkte paa at tilfredsstille sig selv, havde givet
sig til at male saadan, at det størst mulige Antal kunde nyde hans
Malerier. Han selv, ikke Massernes Plasér, er Formaalet. Dette
er ikke, som Prof. Høffding kalder det, AfoZoisdyrkelse af Geniet.
Det er Overbevisning om, at uden det højeste, yderst faatallige,
Mindretals med yderste Anspændelse indvundne Kultur er ingen
værdifuld Udvikling mulig, intet Fremskridt i Ordets egentligste
Forstand. Uden de højeste Minoriteters Kultur synke Masserne
i Aandløshed.
Vist er det godt, at Bønder lære at læse, og vist er det
sandt, at Genier ikke sjældent udgaa fra en Hytte. Men
Spørgs-maalet er ikke det. Spørgsmaalet er om, som Prof. Høffding
tror, Afstanden mellem de højejt udviklede og Masserne, altsom
disses Kulturniveau løftes, vil tage’ af eller ikke.
Den vil visselig ikke tage af. Ti skøndt det kulturfremmende
Mindretal alene faar Massernes Kultur til at stige, saa mindskes
ikke derved Afstanden mellem Højdepunkterne og Vandspejlet.
Ti Niveauet for det faatallige Mindretals og Niveauet for det uhyre
Flertals Kultur stiger med altfor ulige Hurtighed. Det er da, selv
naar Opgaven formuleres som den at hæve Menneskeheden, løfte
den Trin for Trin — det faatallige Mindretals Kultur, hvorom det
gælder. Og da Mindretallet atter har de store enkelte at takke
for sin Kultur, saa er det de store enkelte, hvis Frembringelse
og Opretholdelse er Maalet.
I Regelen føles ikke Spaltningen mellem den demokratiske
og den aristokratiske Betragtningsmaade, fordi man samtidigt i
Staterne gør adskilligt for Massernes elementære Kultur og en
lille Smule for de kulturbærende Elementers Vel. Men Spaltningen
fornemmes stærkt i de ikke faa Tilfælde, hvor Valget rejser sig
mellem: fremfor alt at lægge an paa Vulgarisering af den
indvundne Kultur og: fremfor alt at drive den højeste Kultur,
hvortil et Folk er naaet, i Vejret.
For Tiden er det her i Norden og sikkert mange andre
Steder Vulgariseringen, hvorpaa der fremfor alt lægges an. Det
er et Udslag af den demokratiske Strømning gennem Tidsalderen.
Den er mægtig, selv hvor den, som i Danmark, hæmmes paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
