Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hængere af Fuldkommenhedsmoralen som Steinthal eller af
Kulturmoralen som Hartmann udtales en sand Afsky for al Velfærdsmoral.
Nej, Uenigheden mellem Prof. Høffding og mig kommer
først frem, naar — som det i Afhandlingen Aristokratisk
Radikalisme er sket — Spørgsmaalet om de store Mennesker stilles:
Kan den Velfærd, der er Maalet, naas uden om de store
Mennesker?
Jeg siger Nej og atter Nej. Prof. Høffdpg siger Ja og Nej.
Men (for at citere en udmærket Forfatter) Ja og Nej er ikke god
Filosofi. I sin Afhandling siger Prof. Høffding S. 855 at
Stormennesker »aldrig ville kunne undværes«, men S. 859, at det
»meget ofte var heldigst, om de ikke havde været nødvendige«.
Den, der principielt vilde Velfærd uden Hensyn til menneskelig
Storhed, vilde naa til at se Idealet i Slaraffenland, (hvad Prof. Høffding
sikkert ikke gør), eller dersom han har stræbt at nærme Begreberne
Velfærd og Kultur saa meget som muligt til hinanden, vil han
konsekvent se Maalet i en elementær, demokratisk Kultur o: i en
Kultur, der strækker sig til det størst mulige Antal.
Den, der principielt attraar Frembringen og Udviklen af
store Mennesker (i den Overbevisning, at deres Fremkomst og
Liv er Betingelsen for alt hvad der giver Livet Værdi, det hedde
og kaldes nu Fuldkommenhed, Fremskridt, Udvikling, Lykke eller
Velfærd) vil se Maalet i en aristokratisk Kultur, selv om saare
faa direkte kunne blive delagtige i den. Han vil betragte Florents
under Renaissancen som uendeligt mere kultiveret end Schweiz i
vore Dage, skøndt Beboerne af Florents den Gang hverken kunde
læse eller skrive, og skøndt Indbyggerne i Schweiz i vore Dage alle
sammen kan det.
Da vi var Børn, lærte vi i Skolen, at Danmark var det
Land, der omtrent stod højest i Europa i Kultur, fordi
Almueskoleundervisningen var saa udbredt, at alle Mennesker kunde
læse og skrive, medens Frankrig med sine den Gang saa faa og
dåarlige Almueskoler var et Land, der stod langt tilbage i Kultur,
siden kun saa og saa mange Procent af Indbyggerne drev disse
ædle Kunster. Først mange Aar derefter begreb jeg, at dette
Forhold mere end opvejedes ved, at de højest udviklede i Frankrig
var mere udviklede end de højest dannede i Danmark.
Intet fornuftigt Menneske vil indvende noget mod Omsorgen
for det størst mulige Antals Lykke eller det størst mulige Antals
Kultur. Men naar man i Steden for at tale om Lykke for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
