Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Økonomi med Papir, plejede at skrive Koncepter til sine Breve
paa Rygsiden af de vigtigste Manuskripter eller bag paa
Korrekturarkene. Ofte foretog han, hvad han selv benævner »imbecile
Forsøg« f. Eks. at stryge paa en Kontrabas i Nærheden af en
Plantes Frøblade. Han vedblev — man lægge Mærke til denne
Art af Særheder — at benytte en gammel Bog med nogle
forældede Maalberegninger, skøndt han godt vidste, at de var
fejlagtige og vilde heller ikke ombytte sin gamle kemiske Vægtskaal,
skøndt den bevislig vejede galt. Han trode ikke paa Hypnotismen
og anerkendte ikke Stenalderen1).
Naar jeg særlig dvæler ved denne geniale Personligheds
Abnormiteter er det fordi han, der var et Mønster paa en Fader
og en Borger, og som var saa lidet forfængelig og tilsyneladende
saa behersket, maatte forekomme alle uindviede som’ et fortrinligt
Eksempel paa et sundt Geni. Hvor let kunde det virkelige
Forhold ikke være. forblevet en lukket Bog for os, saaledes som det
utvivlsomt har været i mangfoldige andre Tilfælde? De Former
af Sindssyge — moral insanity og Epilepsi — som hyppigst
træffes hos Geniet, er tilmed særlig vanskelige at kontrollere,
hvorfor ogsaa deres Tilstedeværelse i Reglen benægtes, selv hvor
paagældende endnu er levende og Sindssygelægen ikke nærer den
ringeste Tvivl.
Det er i øvrigt interessant at se hvor almindelig den
ovenfor omtalte abnorme Konservatisme, der udmærkede Darwin,
er hos store Genier. Disse Mænd, der aabner Tanken ny Veje,
er ofte selv ivrige Modstandere af det ny. Ensidigheden hos
dem er saa stærk og saa abnorm, de er saa fuldt optagne af
deres egne Ideer, at deres Hjærner vægrer sig ved at modtage
fremmede.
Frederik den anden, som grundlagde den nyere tyske
Politik, og som ogsaa gærne vilde grunde en national tysk
Literatur og Kunst, anede ikke hvad der bode i Herder,
Klop-stock, Lessing og Goethe. Uviljen mod det ny viser sig ofte i
det smaa som i det store. Frederik hadede f. Eks. i den Grad
at faa nyt Tøj, at han efter Sigende i hele sin Regeringstid kun
har haft et Par Klædninger. Napoleons Forkærlighed for den
gamle graa Hat er velbekendt. — Rossini var ikke til at formaa * i
J) Darwins life and letters. En fortræffelig Analyse af dette Værk har
i øvrigt Hr. Vilhelm Møller givet i Tilskueren Febr.—Marts 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
