Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at køre paa Jærnbane, og da en Ven en Dag gjorde et Forsøg
paa at bryde Modstanden, faldt R. i Afmagt af Forfærdelse.
»Var jeg ikke saadan, havde jeg ikke kunnet skrive »Barberen«,«
var de meget karakteristiske Ord han bagefter benyttede. —
Laplace nægtede Meteorstenenes Fald, og Voltaire trode ikke paa
Fossiler. Denne abnorme Ensidighed opfattes ofte fejlagtig som
Jalousi, hvad jeg andensteds har gjort Rede for (»Genierne«
Pag. 114). Schopenhauer, der var en stor Oprører paa
Filosofiens Omraade, havde kun Spot og Haan tilovers for de
politisk radikale, og han testamenterede sin Formue til dem, der
under de politiske Uroligheder i 1848 havde gjort, hvad de
for-maade, for at slaa Frihedsbevægelsen til Jorden.
Han er i øvrigt en fortrinlig Type paa et sindssygt Geni.
Allerede fra Barn af spores hos ham Højhedsvanvid og Melankoli
i Forbindelse med et sygeligt Had, som Forfølgelsesideerne avler.
Seks Aar gammel tror han at Forældrene vil forlade ham, og
som ung Student er han bestandig i Misstemning. Al Støj piner
ham, særlig Kuskenes Piskesmæld. En Dag i Berlin hørle han
Værten skæmte i Forværelset. S. farer ud og ryster den ulykkelige
saa voldsomt, at hans ene Arm brækker. S. dømtes til at
forsørge ham. Han er saa hypokonder, at Skræk for Kopper jager
ham fra Neapel, og Angest for Kolera bringer ham til at flygte
fra Berlin.
Senere (i 1831) faar han igen en ny Raptus: ved den
ringeste Spektakel paa Gaden griber han til Vaaben. Skrækken
er nu bleven til en veritabel Lidelse, han vover f. Eks. knap at
aabne et Brev, fordi han aner en Ulykke. Han tør ikke lade sig
barbere, men svider Skægget af. Han hader Kvinder, Jøder og
Filosofer, især de sidste. Derimod elsker han — Hunde, og
betænker dem endog i sit Testamente! Han troede paa Borddans,
ræsonnerede i det hele taget over alt muligt, og gjorde sig hyppig
skyldig i de værste Modsigelser. Pessimisten profeterer sig (o: han
ønsker sig) et 100 aarigt Liv. Han lærer at kønsligt Afhold er
en Pligt, men er samtidig meget udsvævende, og efter selv at
have lidt saa meget paa Grund af andres Intolerance, haaner han
med uretfærdig Voldsomhed Moleschott og Buchner og glæder sig
over, at Regeringen forhindrer dem i at docere offentlig. Af Frygt
for Ildebrand boede han i Stuen, af Frygt for Tyve gemte han
Guldstykker i Blækhuset, Obligationer i Sengetæpperne osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
